Efter konklusionen på alle spillerartiklerne er det nu blevet tid til at tale med et af de hold, der stiller op til turneringen – og i denne omgang er det blevet Sørby eSports tur.

Vi har tidligere talt med Sørby eSport en del gange, da de har satset meget ambitiøst på at blive blandt Danmarks største FIFA-hold, samtidig med at de holder fast i kernen som organisation og klub. Desuden har de også været ude at hente flere spændende spillere til klubben, bl.a. Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, der er blevet talentchef for dem. Ud over alt dette er det også lykkedes dem at arrangere nogle af landets største FIFA-turneringer med de to udgaver af Elgiganten Cup. Alt i alt har de altså haft ekstremt stor succes indtil videre, og det er svært at forestille sig at væksten stagnerer lige foreløbig, da de har haft succes med alt, de har foretaget sig indtil videre. Da Martin, formand for Sørby eSport, for nylig er blevet far, har vi i stedet talt med en af holdets profiler: Tobias Gudtmann. Han udtaler sig om forventningerne til turneringen:

Hele Sørby-mandskabet samlet.

Hele Sørby-mandskabet samlet.

“Jeg har en forventning om, at det bliver stort, når det nu er en af de største 1v1 turnering der afholdes på dansk grund. Så jeg forventer også, mange af de store spillere kommer. Af Sørby eSport har jeg en forventning om, at de går ud og spiller deres eget spil og får en god dag, da mange af vores spillere kun har været til en enkelt eller ingen 1v1-turnering. Men selvfølgelig kunne det være super fedt, hvis nogle af vores spillere kunne overraske og komme rigtig langt.”

Som nævnt tidligere i artiklen, så har Sørby været ude med snøren for at hente Lasse Bækkelund til klubben. I hans fantastiske FIFA 15-år vandt han en del turneringer – bl.a. Odense Open. Fyn er også Lasses hjemmebane, så derfor kan det være Lasses helt store chance for at genvinde den. Vi spurgte Tobias, om Lasse skal have fokus på ham selv eller på de andre drenge.

“Lasse skal helt klart have sit fokus på sit eget spil, for jeg ved, at han meget gerne vil genvinde tiltlen fra sidste år, som han også er fuld i stand til.”

Sørby eSport mangler endnu den helt store titel under deres navn. Deres spillere har spillet godt, men har manglet det sidste for at tage sejren til en stor turnering. Derfor har vi også spurgt, om det er muligt for Sørby at tage den første store sejr med hjem efter Odense Open.

“Vi har en flok unge drenge, som faktisk spiller meget lige op med hinanden, så at udpege en, der kan vinde, ville være svært. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis en fra Sørby eSport gik hele vejen og vandt, men vi går hele tiden efter at spille så godt vi kan, og så kommer resultaterne helt af sig selv. Men hvis jeg skulle sige en placering, til vores unge spillere, kunne jeg sagtens se dem komme til 1/4-finalen, som vi også fik til vores første turnering.”

Vi ønsker Sørby held og lykke til turneringen!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.