I lyset af samtlige af vores 16 seedede spillere var der yderligere 3 spillere på listen over de spillere, der kunne oddses på – men hvorfor var de ikke med i seeds? Læs med her.

I kølvandet på vores sidste seedartikler, hvor vi præsenterede turneringens største favoritter, blev der også annonceret diverse spillere, man kunne oddse på. Der var dog tre spillere, der ikke blev nævnt i vores seed-artikler. Men hvorfor har de egentlig fortjent at komme med på listen over potentielle vindere til turneringen i Odense? Vi har taget en snak med “boblerne”.

Malthe ‘KontraDørge’ Dørge – Wicked Gaming Academy

Malthe har, som en del andre danske stortalenter, eksploderet ud fra ingenting. Hans første turnering (Elgiganten Cup) vandt han, sammen med sin holdkammerat Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach. Siden da har han præsteret på ekstremt højt niveau, især i 2v2, mens han har fået gode resultater i 1v1 uden for alvor at toppe. Hvis Malthe kan nå samme niveau 1v1, som han har med sin makker Mikkel, så er der på alle måder potentiale for at han kan spille med der, hvor det er sjovest.

“Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventer, men jeg håber på at jeg kan komme videre til knockout, og derefter tage én kamp ad gangen. Jeg forventer at det bliver en turnering med meget højt niveau, som der altid er til danske turneringer. Jeg håber da, at mit gennembrud kommer til Odense Open. Men, som jeg sagde før, så vil jeg bare gerne videre til knockout og så tage hver kamp, som den kommer.”

Malthe havde sat sin top 3 med hans holdleder ‘PrimeTurbo’ på toppen, Al-Bacha på andenpladsen samt Mikkel på tredjepladsen.

Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg – eSpuma

Mads Nyrnberg i eSpuma-trøjen.

Mads Nyrnberg i eSpuma-trøjen.

Nyrnberg er en af scenens helt gamle hunde. Han har været med i mange år og har stort set ikke haft en pause fra turneringen. Dog har han på det seneste sagt, at han spiller sin sidste kamp i eSpumas klubtrøje, ligesom han forventer i fremtiden at skære drastisk ned på de lange ture for FIFA’ens skyld alene. En ting er dog sikkert: Han er altid garant for god underholdning, både på den virtuelle bane og udenfor. Og man kan da heller ikke helt afskrive ham for hans chance for gode resultater, da han for nylig vandt to mindre turneringer på samme dag, hvor han slog bl.a. Claes ‘Keglekongen’ Hansen i finalen af den ene af dem.

“Jeg forventer, at jeg kan vise spille på samme niveau, som sidst jeg spillede i Odense. Hvis jeg kan ramme det niveau, jeg ramte imod Claes i finalen, tror jeg at en top 8 eller 16 er realistisk. Jeg forventer, at det bliver en hyggelig turnering, hvor der er styr på strukturen, som der altid er, når SG afholder. Jeg håber at min sidste turnering i en eSpuma-trøje bliver en god oplevelse, da jeg nu har været ved eSpuma i lang tid og tænkte, at det var tid til måske at prøve noget andet, hvis der selvfølgelig kommer nogle muligheder, jeg finder interessante. Hvis det ikke sker, er det sådan, det er. Dog vil jeg fremover fokusere på at streame lidt på twitch, hvor jeg er nået op på et okay antal followers.”

NyrnZ’ bud på en top 3 var Primeturbo, Al-Bacha og Marcus Jørgensen – han nævnte også Pilm, Carly og Hjorth som mulige outsiders.

Wali ‘Kaz’ Kazmi – Marienlyst Esport

Wali er et af de FIFA-talenter, som man altid ser til turneringer. Om det er online eller offline betyder ikke så meget – Wali deltager i det meste, og præsterer typisk ret godt til turneringerne. Hans største sejr til dato er hans sejr i Ung DM, men han har også flere andre gode præstationer med sig i bagagen. Hvis Wali begynder at vise sit bedste niveau, så kan han ende med at blive en af de spillere, man skal holde ekstra godt øje med i Odense.

“Jeg forventer en vildt fed turnering, hvor det kommer til at være fedt at møde alle de gode gutter, der deltager. Jeg forventer at gå videre fra begge gruppespil, og tage en kamp af gangen i knockout-fasen. Jeg forbereder mig ved at træne både online mod de bedste, og måske lidt offline op til turneringen. Jeg tror også helt bestemt på at Marienlyst Esport kan tage titlen i Odense. Vi har en stærk lineup, og jeg tror klart på at en af os kan hive den hjem!”

Walis bud på en top 3 lød på Carly, Malthe Dørge og Aksel Elghawi.

Dermed har vi afsluttet spillerartiklerne – følg med i dag og i morgen, hvor vi også bringer en holdartikel og et interview med en gammel kending!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.