Tirsdag kom det frem at Seier Capital har investeret et 7-cifret beløb i Tricked eSport, og dette kommer selvfølgelig til at have indflydelse på de muligheder der er for klubben fremadrettet.

Vi er nu nået til vores sidste artikel (i denne omgang) omkring partnerskabet imellem Tricked eSport og Seier Capital, og vi har taget en snak med Bjarne Riis DSC02446omkring sin rolle og sit syn på mulighederne, og samtidig har vi snakket med Lars Seier omkring udviklingsområderne.

Nu er det på tide at snakke med hovedpersonen selv, nemlig Morten Høj Jensen som er stifter og ejer af Tricked eSport. Det er helt tydeligt at det er en stolt mand vi har fanget efter pressekonferencen, og med god grund. Samarbejdet med Seier Capital er indtil videre kulminationen på fire års arbejde med at bygge Tricked op, og mulighederne bliver fremadrettet bare større og større.

“Vi vil være de bedste i FIFA og vi vil dominere – både i Danmark og på den internationale scene” – Morten Høj Jensen

En af de “farlige” ting ved at få en investor ind over ens firma, er selvfølgelig at man ikke længere selv bestemmer det hele, og der vil skulle indgås kompromisser for at sikre fremtiden. Vi spurgte Morten og ham ikke var bange for at miste det fulde ansvar og derfor ikke alene kunne bestemme retningen for Tricked: “Der er en grund til at dette har været så længe undervejs – vi har været omhyggelige med hvordan vi vil drive klubben. Jeg sidder som den sportslige leder og jeg kommer til at træffe de beslutninger fremadrettet og det har de (Lars Seier og Bjarne Riis) tillid til at jeg gør ordentligt.”

For Sports-Gaming.dk, så er det jo hovedsageligt FIFA vi går op i, og for Tricked eSport vil FIFA også være højt prioriteret fremadrettet. Det momentum DSC02414klubben har nu med en yderst kompetent trup sammenholdt med at have den nuværende verdensmester i Mohamad Al-Bacha skal udnyttes til både dansk og international succes. Der vil være fokus på talentudvikligen og samtidig ønsker man at have de bedste spillere i stalden hele tiden. Sports-Gaming.dk får rosende ord med på vejen af Morten omkring den danske FIFA-scene og det bidrag vi har lavet, og vi er selvfølgelig stolte af at have været med til at lave en del af rammerne for hvordan udviklingsmulighederne for eSporten (specielt FIFA) er i Danmark.

Morten Høj Jensen får i afslutningen af interviewet sendt en stor ros afsted til sin FIFA-manager Kent Brylle: “Jeg har jo en verdensklasse-gut i Kent Brylle som gang på gang formår at hive en kanin op af hatten – ham er vi rigtig glade for, og han er en af dem som står til en lønforhøjelse nu hvis man kan sige det sådan.”

Der skal lyde et stort tillykke til Morten Høj Jensen herfra, og vi ser frem til at se hvad fremtiden bringer – vi håber fortsat at kunne være med til at lave gode rammer for elite-udøverne i Danmark.

Se interviewet med Morten Høj Jensen herunder:

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.