Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen mener, at FCKs største konkurrent bliver dem selv. Til gengæld glæder han sig også til at vise, hvorfor løverne er i besiddelse af Danmarks bedste FIFA-hold.

Det blev ikke til en førsteplads i grundspillet for F.C. Københavns vedkommende. Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen tvivler derimod ikke det mindste på, at han og holdkammeraten August ‘Agge’ Rosenmeier, der efter flere turneringer i træk i udlandet igen er meldt klar, kommer til at gå hele vejen, så længe de spiller op til deres niveau.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der sidderFCK møder i kvartfinalen Silkeborg. Overskriften på dette opgør er, at Silkeborg repræsenteres af henholdsvis Marcuzo og Agges personlige coaches gennem længere tid, Adel ‘Adellovic’ Daher og Jesper ‘Pilm’ Prang. Det er noget, som Marcuzo ser særdeles meget frem til.

Det bliver super sjovt endnu en gang tørne sammen med Silkeborg. Vi fire har en masse ubeskrivelige minder sammen, og at vi så skal dyste mod hinanden til det største FIFA-event nogensinde på dansk jord er bare prikket over i’et. Det kunne ikke skrives bedre,” fortæller den nye North- og FCK-spiller, der på mandag kommer til at stræbe efter at få understreget, at han og Agge er Danmarks to bedste FIFA-spillere. Han mener dog ikke, at deres internationale erfaring kommer til at få afgørende betydning.

Jeg tror ikke, erfaringen kommer til at have så meget at sige for August og mit vedkommende, da jeg personligt synes, vi er de to bedste spillere i Danmark. Men selvfølgelig er det kun et plus, at vi har en masse erfaring, og at det ikke er nyt for os at skulle spille på den helt store scene. Men jeg glæder mig ufattelig meget faktisk. Jeg har ikke tænkt over det sådan rigtig før nu, hvor man så står i det,” siger han og fortsætter.

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk, der sidder og skærm

Personligt betyder den ikke lige så meget, som f.eks det VM jeg deltog i i sommers. Men selvfølgelig vil både August og jeg gerne vise, at vi er det bedste hold i Danmark, og det her er selvfølgelig en god mulighed for at vise det endegyldigt.

Silkeborg bliver altså første udfordring på vejen til den prestigiøse titel. Der er til gengæld bestemt én af de syv andre finalister, som Marcuzo ser som en trussel.

Vores største konkurrent vil jeg egentlig mene er os selv. Hvis vi spiller op til det niveau, vi ved, vi har, så vinder vi også. Men udover det, så ser jeg AGF med dem, som har næststørst mulighed for at vinde, og det er primært pga. Üstun, da mange kan falde i fælden på ham. Og så har Niller også været suverænt i år, så de har et slagkraftigt hold.

Det bliver spændende at følge, hvilken af de otte klubber der i sidste ende løber med førstepræmien på 150.000 kroner og 200 Global Series-point til hver.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.