Lasse ‘Kongen’ Bækkelund fra Tricked eSport klarede for nyligt de 90 kampe det kræver man vinder for at have chancen for at deltage til FIFA Interactive World Cup. Dog skulle han inden da blive bekræftet for snyd osv. på en mail af folkene bag verdensmesterskabet.

Lige præcis dette skete for få minutter siden for fynboen, der altså nu officielt kan fortælle, at han til sommer skal ned til München sammen med August ‘Agge’ Rosenmeier, som er automatisk kvalificeret som forsvarende mester, og kæmpe om verdensmesterskabet i FIFA.

Vi fik hurtigt fat på et interview med den meget meget glade mand:

“Så lykkedes det endeligt at blive godkendt, og du skal så nu officielt til VM, kæmpe stort tillykke! Hvilken reaktion står du med lige nu, og kan du sætte ord på hvor stort det her er for dig?”

“Tusind tak! Jeg er helt mundlam. Min kæreste hopper rundt og råber og skriger, men jeg sidder bare på en stol, og kan ikke rigtig forstå det. Det er en af de største drømme jeg har haft i mange år, som nu er gået i opfyldelse, og det er fuldstændig surrealistisk. Jeg vil gerne takke alle, absolut ALLE som har støttet mig igennem det her. I har alle en part i det, som nu er sket.”

“Vi får selvfølgelig kigget meget nærmere på din tur lige inden du tager afsted sammen med Agge, men hvordan forventer du turen bliver?”

“Jeg forventer en kæmpe oplevelse, ikke kun FIFA mæssigt, men hele turen generelt, men som jeg har sagt hele vejen igennem, så har jeg ikke kvallet mig for oplevelsens skyld, men derimod for at spille min chance for at blive verdensmester.”

“Du har som sagt kvalificeret dig nu, men det her var bare den første opgave. Forventer du at selve turneringen bliver sværere end måden du kom dertil?”

“Jeg forventer at opgaven bliver væsentligt sværere end selve kvallen. Alle spillerne har været det samme igennem som mig, nogle endda mere. Men hvis jeg får den rette mængde koncentration, træning og støtte, så vil jeg tro på det indtil det modsatte er bevist.”

“Held og lykke skal det lyde. Har du lige et par sidste ord?”

“Igen, jeg vil takke alle der har støttet mig. Tricked, hele communitiet, 1.Q, min familie og min kæreste, og sidst men ikke mindst, de fantastiske gutter, som har holdt gejsten oppe for mig på skype, imens jeg har spillet. I har alle en andel i min kvalifikation!”

 

Et enormt held og lykke til Kongen med sin tur. Vi skal nok her på siden komme meget mere ind på Lasse og Agge´s opvarmning til VM, når vi når dertil.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.