Mandag aften tog Tricked eSports Claes ‘KegleKongen’ Hansen et stort spring fra 13. til 10. pladsen i Waoo FIFA Liga, og han kan nu ånde lettet op efter fire vigtige point indsamlet.

Med fire vigtige point indsamlet i mandagens to kampe samt et endnu mere vigtigt ryk fra 13. til 10. pladsen kan Claes ‘KegleKongen’ Hansen nu ånde lettet op for nu.

Tricked-spilleren har nemlig sørget for en, i hvert fald midlertidig, placering udenfor nedrykningzonen i Waoo FIFA Liga.

Dette skete efter spillerens 2-2-kamp mod ligaens sjetteplads og ikke mindst med 2-1-sejren over Daniel ‘Shoppen’ Melgaard, der nu må lade sig overtage KegleKongens tidligere 13. plads-placering.

Claes Hansen og Magnus Larsen til Coolshop Cup 2v2.

Det er selvfølgelig en stor lettelse at få de 4 point i går, men det betyder egentlig endnu mere, at jeg føler, jeg har fundet min formation og spillestil i det her gamemode,” lyder udmeldingen fra Claes Hansen, som er mindst lige så lettet over sit placeringsspring i tabellen.

Det er klart, man føler sig lidt presset, når man ligger nede i bunden og kan se, at folk i toppen hiver flere og flere point hjem. Så mentalt er det et meget vigtigt skridt at tage. Jeg håber på, jeg kan komme op og kæmpe med om de sjove pladser, men efter min start er målet pt. at komme i top 10 og dermed kunne spille med i næste sæson også!

Og med en samlet præmiepulje på 100.000 danske kroner og det prestige, der generelt ligger i at være en del af ligaen, er der da heller ikke grund til at stille spørgsmålstegn, hvorfor det er så vigtigt for KegleKongen at være med igen, når en ny sæson vil blive skudt i gang.

Det betyder rigtig meget at være med i Waoo-ligaen, da det jo er de 14 bedste i Danmark, der kæmper om de fine præmier. Jeg tror selv på, at jeg nok skal være med igen i næste sæson, men eftersom det er 14 helt fantastiske spillere, så er der heller ikke nogen nemme kampe, og man skal derfor være på toppen hele tiden for at kunne følge med,” fortæller han efterfølgende og forklarer til sidst, hvorfor ingen spillere faktisk kan føle sig sikker på en plads i næsten sæson endnu – ligegyldig hvilken nuværende placering, de har.

Eftersom vi stadig er på et relativt tidligt stadie i ligaen, føler jeg ikke, at nogen kan føle sig sikre. Det er som sagt top 14 i Danmark, der er med i ligaen, og derfor kan der hurtigt blive vendt op og ned på det hele, hvis folk ikke holder fokus og niveauet oppe.

Også i dag er der naturligvis flere kampe på programmet. Du kan se en oversigt over hvornår og hvor de kan følges ved at klikke her.

Her ses den nuværende stilling:

Waoofls billede.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.