Vi er så småt begyndt at nærme os grundspillets afslutning, og tabellen er efter 11. spillerunde tættere end nogensinde før! 

I aftenens første kamp var FC København ved at smide deres titel som ligaens eneste ubesejrede hold, og så endda til ligaens absolutte bundhold FC Helsingør. I første runde besejrede Helsingørs Tamer Taser nemlig ‘MadsR’ med 2-1, og det var endda billigt sluppet for Københavneren, som i flere omgange blev reddet af stolpen. I anden runde skulle ‘Marcuzo’, en af eSuperligaens største profiler, derfor vende nederlaget til sejr. Det gjorde han, men kun med en 3-4 sejr, som altså giver FCK de 3 point, men kun på reglen om udebanemål. Havde Helsingør derfor haft en smule mere held i sprøjten, kunne de muligvis have besejret FCK som de første, og ligeledes snuppet deres første sejr.

Morgendagens kamp mellem EFB og FCM spilles kl. 18.30, og kan ses gratis på dPlay.

Esbjerg fik en vanvittig vigtig 3-2 sejr i deres kamp mod Sønderjyske, og puster igen liv i deres drøm om top 8. Dog er kampen om top 8 tættere end nogensinde før. FC Midtjylland fik nemlig også 3 point i deres kamp, med en samlet 4-3 sejr over Vendsyssel, og overhaler derfor AC Horsens, som tabte deres kamp 5-3 til AaB. Lige nu er kampen om de sidste top 8 pladser altså tættest mellem Esbjerg, FC Midtjylland og AC Horsens, og derfor bliver morgendagens runde også ekstra spændende når netop FC Midtjylland og Esbjerg møder hinanden.

Dog er flere hold også lige bag dem, og med 4 runder igen kan alt ske! Et af disse hold er Silkeborg på 10. pladsen, som desværre for dem tabte deres kamp 2-7 mod suveræne AGF. AGF fortsætter altså deres sejrsstime, og ligner nu den klare favorit til førstepladsen, da de allerede har mødt både Brøndby og FCK i grundspillet. Dog er de kun 2 point foran københavnerne, så de skal holde tungen lige i munden, og vinde deres fire sidste kampe, hvis de ikke vil være afhængige af københavnernes resultater.

Brøndby har fået gang i sejrene igen efter et par dårlige runder de sidste par uger. I dag gik det udover Hobro, som de nedlagde med 10-4. Ligesom Brøndby, er Vejle også kommet i gang igen efter deres skuffende nederlag mod Esbjerg i runde 8, og har nu vundet 3 kampe i streg. I aftes var modstanderen ellers OB, som, på trods af deres placering, slet ikke skal undervurderes. Dog formodede Vejle alligevel at slå dem med 4-3, og er fortsat lige i nakken af Brøndby, som blot er 1 point foran.

Aftenens runde bød også på en direkte duel om 5. pladsen mellem Randers og Lyndby. Inden kampen var Randers blot 1 point foran Lyngby, og Randers havde derfor også den fordel, at de med en uafgjort kunne beholde deres 5. plads. Faktisk endte kampen også samlet 4-4, men på reglen om udebanemål snuppede Lyngby alle 3 point. Derfor overhaler de Randers i tabellen, og hopper op på 5. pladsen.

Husk også at i morgen er en dobbeltrunde, og der derfor allerede sendes kampe fra kl. 14.45.

Tabellen ser efter 11. spillerunde således ud:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.