Fra på mandag af afholdes det virtuelle verdensmesterskab i FIFA, også kendt som ‘FIWC’.
Allerede i morgen rejser de fleste spillere til München, for at gøre sig klar, og i denne sammenhæng rejser Sports-Gaming.dk også derned for at dække det på nærmeste hold.

Der er meget lidt tid til det hele går løs, og derfor vil der i den kommende weekend blive massere af optakt til FIWC, her på siden.

Vi har i dag valgt at lave en optakt med den franske stjerne Brian ’Brian’ Savary.

Brian er franskmand, og har tidligere spillet for Epsilon eSports, men har valgt at skifte over til Team Vitality. Han er kendt for sine klassiske 4-2-3-1 formation, hvor han bl.a. også er kendt for sit hurtige spil omkring modstanderens boks, sin vanvittige kreativitet og ikke mindst hans dominans i kampene.
Brian har deltaget i de seneste to Gfinity events, hvor han til den første FIFA Spring Masters endte i top 4, efter at have tabt til Spencer. I det andet event havde han mere held med sig, og endte som vinder.

Brian deltog i et af de live-events, som FIFA afholdte. Som man nok kan regne ud, deltog han i en af dem, der blev afholdt i Frankrig. Her ’’kvalificerede’’ han sig til live-eventet ved at deltage i en online-kvalifikation, hvor der var hele 1052 spillere, der prøvede at kvalificere sig i samme kvalifikation. Her gik Brian hele vejen til finalen. Han måtte til gengæld lide et nederlag til en anden fransk stjerne, Hicham ’Neyo67’ Benfreha. Dette havde dog ingen betydning, da Brian alligevel havde sikret sig en billet til offline-eventet, ved at være kommet i top 4.

Til offline-eventet var der 8 kvalificerede, og de skulle kæmpe om at få billetten til München, med muligheden for at blive kåret som verdens bedste FIFA-spiller.brian savary
Store spillere som f.eks. den levende legende, Bruce ’Spank’ Grannec, deltog.
Formatet til eventet var bedst ud af én. Én tabt kamp og man var ude. Brian viste her hvorfor han er en stjerne, og gik komfortabelt videre fra 1. runde med en 3-0 sejr mod Djibril Kouyate. Bruce var også gået stensikkert videre med en 3-1 sejr over Vincent Dubois, og Hicham var gået videre med en 3-0 sejr over Steven Mercier. I semifinalen skulle Brian så møde Bruce. Her blev der lagt op til et brag. Brian endte som sejrherre, med en flot 3-1 sejr over Bruce. Hicham var gået videre med en 2-0 sejr. I finalen var der lagt op til endnu et stort brag. Hicham mod Brian! Det var en tæt kamp indtil Brian kom foran, og derefter kørte han den stille og roligt hjem med en sikker 2-0 sejr, der dermed betød, at han havde sikret sig en billet til München.

Vi har snakket med Brian om hans forventninger til FIWC (Oversat fra engelsk):

Hey, Brian! Hvad er dine forventninger til det kommende FIWC?

’’Jeg kommer til München for at gøre mit bedste. Jeg kan vinde et stort event, og det beviste jeg sidst ved Gfinity-eventet, men jeg ved at det er rigtig svært. Jeg er ikke rigtig bekendt med PS4 controllere. Det kommer til at være en meget svær turnering at vinde, dog vil jeg gøre mit bedste som sædvanligt’’

Hvilke hold har du valgt som 1. og 2. prioritet, og hvorfor?

’’Jeg har valgt Brasilien som 1. prioritet og Argentina som 2. prioritet. Jeg har valgt dem fordi de har et komplet hold ifølge mig. Jeg gør altid brug af disse to hold, og det gjorde jeg også til Gfinity events.’’

Hvilke hold tror du de andre kommer til at gøre brug af, og hvorfor?

’’Jeg tror at Brasilien er det hold, der ville blive brugt mest til FIWC. Portugal vil blive brugt at folk, der elsker Ronaldo. Argentina og Tyskland ville også blive brugt af nogle spillere, fordi de er en fantastisk 2. prioritet ifølge mig. ’

Tror du at holdvalgene kommer til at gøre den store forskel til FIWC, eller ville det bare bevise hvem der har flere skills?

’’Jeg tror ikke at det ville gøre en stor forskel. Vi kommer til at spille med to hold, og vi ved hvilke hold vi har valgt at benytte os af, og dermed forbereder vi os også med disse hold, og så får vi at se hvem, der er den bedste spiller!’’

Hvad er dine tanker bag idéen om, at kun bruge landshold i stedet for frit holdvalg

’’Det er VM, så det at spille med internationale hold er en fantastisk idé. Jeg hader virkelig den klassiske Real mod Real, så regler der er imod det, er bare dejligt. (f.eks. sker dette til Gfinity)’’

Og her til sidst, hvem tror du har de største chancer for at vinde FIWC?

“Jeg har ikke det største kendskab til alle spillere, men jeg tror Abdulaziz (MrDone red.), Agge, Ty Walton og Dylan er 4 spillere som kan foregive at vinde den. De andre spillere er uden tvivl også fantastiske, men det bliver interessant.”

Det var så enden på optakten med en selvvalgt udenlandsk spiller. Vi ønsker Brian alt held og lykke til FIWC! Følg med på siden for mere optakt de kommende få dage.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *