Ahmed ‘Ghandi’ Ghandour viste igen sine kvaliteter og vandt fjerde udgave af Dan’s Poolhall FIFA Series. Dermed er han sikret en plads i finaleturneringen.

Flere stærke spillere var mandag aften mødt op på Dan’s Poolhall til seriens næstsidste kvalifikationsturnering, inden den store finale går løs 29. februar, hvor en pulje på 1.300 kroner og en masse merchandise er på spil.

Hele 28 spillere var denne gang mødt op, og de blev fordelt i 7 grupper, hvor to gik videre i hver gruppe. Her blev de tre holdkammerater Andreas Hedegaard, Andreas Keller og Jeppe Højfelt placeret i samme gruppe, og dermed lignede det et hurtigt exit til Andreas Keller, da Højfeldt og Hedegaard allerede har vundet hver en turnering. Keller formåede dog at overraske med sin solide defensiv og utraditionelle, brede 4-1-2-1-2 med Juventus og smuttede videre på 2. pladsen, mens Jeppe Højfeldt trak sorteper og endte på 3. pladsen.

I slutspillet kunne man derfor finde de fleste favoritter. Her slog Andreas ‘Sama‘ Schou Sebastian Mysager ud af 1/8-delsfinalen, mens Claes ‘Keglekongen‘ Hansen røg ud til Ghandi. Da turneringen nåede semifinalen var det med Ghandi og Hedegaard i den ene kamp, mens Daniel ‘Shoppen‘ Melgaard skulle op mod Andreas Keller. Disse kampe blev vundet af Ghandi i straffesparkskonkurrence og Shoppen med 2-1. Endnu en gang blev det afgjort efter straffesparkskonkurrence, da den ordinære spilletid blev 2-2, og igen viste Ghandi sine kvaliteter fra pletten og hentede en vigtig sejr, som sikrer ham 2. pladsen på leaderboardet og dermed en plads til finaleturneringen, hvor de bedste 16 skal kæmpe om den samlede sejr.

Over Ghandi ligger Andreas Hedegaard, som sidste år endte på 1. pladsen på leaderboardet. Andreas ‘Sama‘ Schou røg ned på 3. pladsen, mens Andreas Keller tog et stort spring op på 8. pladsen. Det er samtidig værd at bemærke, at københavneren, Jesper ‘Pilm‘ Prang, også er placeret inde for top 16 og derfor også ligner en finalist. Sidste års vinder af Dan’s Poolhall, Johans ‘Gass‘ Christensen skal dog bede om et mirakel for at forsvare sin titel, da han endnu ikke har fået point til leaderboardet.

Der er en enkelt turnering tilbage, før de 16 bedste spillere bliver fundet, så det er efterhånden sidste chance, hvis man vil være en del af den store finale.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.