Endnu en fantastisk weekend for de danske FIFA-spillere i FUT Champions er nu veloverstået. Største resultat blev Frederik Fredbergs 40-0, og vi har fanget Marienlyst eSport-spilleren til en reaktion.

Det ser rigtig godt ud for de danske drenge på FUT Champions-leaderboardet i denne måned – ja faktisk ubeskrivelig godt ud.

Sidste måned fik vi sendt August ‘Agge’ Rosenmeier og Daniel ‘Dingo’ Kristensen afsted til FIWC Regional Qualifiers i næste måned, og nu ligner det, at vi potentielt kan få tre mere med til VM-kvalifikationen.

Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, Lasse ‘Kongen’ Bækkelund og Frederik Fredberg ligger nemlig alle sammen på 79 ud af 80 sejre efter de første to uger af måneden.

Dermed har vi hele tre danskere i top 5 på PlayStation 4 i Europa på nuværende tidspunkt, og vi satser naturligvis på, at de holder det flotte spil kørende resten af månedens weekender.

I denne weekend var det sidstnævnte Frederik Fredberg, der som den eneste dansker formåede at ramme 40-0.

Det føles helt fantastisk! Én ting er at få 40-0, men en anden ting er altså at få det i en kvalifikationsmåned, hvor presset er større,” lyder ordene fra en begejstret Fredberg, der også er optimistisk omkring sine egne- og danskernes chancer i denne måned.

I forhold til mine muligheder for at ramme top 5 synes jeg, at det ser rigtig lovende ud. Jeg føler mig ret overbevist om, at jeg ikke rammer under 157 sejre. Spørgsmålet er bare, hvor grænsen kommer til at ligge. Personligt tror jeg, at minimum to danskere rammer top 5 i denne måned.

Frederik Fredberg blev 3’er til Copenhagen Games – læs her om turneringen. Foto: Red Bull / Daniel Urhøj

Hermed slutter Fredberg også en kanon weekend af med manér, der blev kickstartet med en flot 3. plads til Copenhagen Games. Vi ønskede at høre, hvilket resultat danskeren er gladest for.

Det er svært at sige, hvilken præstation jeg er gladest for, men hvis jeg skulle vælge en, må det være Copenhagen Games. Jeg synes, jeg viser et rigtig højt topniveau imod især Erikzzon og Zimme. Det er bare noget helt specielt at præstere offline kontra online.

Husk at følge med her på Sports-Gaming.dk, hvor vi som altid følger de danske FUT Champions-præstationer helt til målstregen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.