Sæson 2 af eSuperligaen er ved at være ved vejs ende. Dog mangler den vigtigste runde af dem alle. Nemlig finalerunden i KB hallen d. 17 april. Bliv her klædt på til finals, samt få en opsummering af slutstillingen.

Disse 8 hold kan kalde sig klar til finals på onsdag.

Dermed får vi altså hele 3 nye hold at se til Finals eftersom at AGF, FCM og Lyngby, som var sidste års finalister indtager de 3 sidste pladser.

Vendsyssel

Før sæsonen var det nok de færreste, som havde spået Vendsyssel mandskabet de store chancer for at gå videre til Finals, men en brandvarm Andreas Hedegaard leverede i samarbejde med holdkammeraten Aaby en eksplosiv slutspurt, og kan nu kalde sig finaleklar. Det gjorde de blandt andet med uafgjort mod Helsingør og sejr mod Randers.

Top 4

Top 4 er for mange ikke overraskende, da det er 3 hold som man sidste år så en mærkbar kvalitet fra, mens andenpladsen fra Helsingør inden sæson fik tilgang fra Fatih Üstün. En tilgang som mange spåede til at være lig med en finaleplads, hvilket det også endte med at blive.

Hobro

Hobro som langt hen af sæsonen lå lige omkring top 8, og skulle ud og hente point i hver eneste kamp nåede gennem nåleøjet. Hobro nåede tilmed at få skabt et hul på 6 point ned til 9. pladsen, og nu skal de altså op at kæmpe mod de helt store drenge i finals.

Esberg og Vejle

Vejle har i indeværende sæson ikke lignet det de var sidste år, da de vandt sølvmedaljer. Vejle mandskabet er dog stadig sikkert med på en 6. plads og skal se frem til at møde Randers i første runde af finals. Esbjerg derimod, et hold som mange ser som et af dette års helt store lyspunkter indtager femtepladsen, og dermed kan Qack og Bækkelund se frem til at møde Brøndby i første runde af finals.

Kvartfinalerne ser altså således ud:

Esbjerg – Brøndby.

I denne kamp må sidste års vindere fra Brøndby ses som favoritter, da de har vist at de før kan præstere på den store scene, og at de grundlæggende har et højt niveau. Det er dog farligt at vide sig sikker på noget som helst, da drengene fra Esbjerg i indeværende sæson har vist sprudlende spil.

FCK – Hobro.

FCK endte på førstepladsen og fik æren af at skulle vælge hvilken modstander de skulle møde som de første. Med en brandvarm Marcuzo på hånden, ser det ikke ud som om at Hobro kommer til at volde FCK mandskabet de store problemer.

Randers – Vejle.

Vejle slog sidste år Randers ud af kvartfinalen på udebanemål, og Randers drengene må ubetvivlsomt være sultne efter revanche. Randers har i denne sæson set stærkest ud, men når musikken først spiller på den store scene, kan tingene hurtigt ændre sig og det er derfor svært at sige hvem der har de største chancer for at avancere.

Vendsyssel – Helsingør.

Hedegaard formåede sidste gang disse mandskaber mødtes at stoppe Fatih Üstün, og det er derfor et forhåbningsfuldt Vendsyssel mandskab, som går ind til denne runde. Helsingør har denne sæson dog set uhyre stærkt og har derfor også favoritværdigheden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.