Der var to danskere med fra start, da Gfinity series i Fulham blev skudt i gang, men desværre løb ingen af dem med sejren. Til gengæld nåede danske Fatih Üstün til semifinalen, hvor han måtte se sig slået af vinderen.

Det var et felt bestående af 32 af verdens bedste FIFA spillere, der i lørdags stillede til start i håbet om at vinde 8.750$ og en kæmpe hæder. Det skulle da også vise sig at være en forhåndsfavorit der løb med sejren.

Men inden da skulle de indledende runder afvikles, og det var med op- og nedture set med danske briller.

August Rosenmeier måtte se sig slået ud allerede i swiss runden, og han måtte derfor tage til takke med at lave 30-0 på 5 timer dagen efter. Agge udtalte efterfølgende selv på sin Facebook profil, at hans niveau simpelthen ikke er der lige nu, men mon ikke at den rutinerede dansker vender stærkt tilbage.

Derimod var den knivskarpe Fatih Üstün velspillende, og efter en record på 3-1 i swiss runden var han klar til slutspillet. Her slog han blandt andet forhåndsfarvorittet ‘MoAuba‘. En anden nævnværdig kamp fra Üstüns indledende kampe var 8-8 kampen mod ‘Prohunter’, som Üstün efterfølgende vandt 3-0 på straffespark.

Dermed så slutspillet på hver af konsollerne således ud. Her er det værd at bemærke at forhåndsfavoritter som ‘MoAuba‘ og ‘Gorilla‘ måtte sige farvel efter nogle intense swiss runder:

PS4
XBOX

I slutspillet formåede storfavoritten ‘F2Tekz‘ at spille sig frem til konsolsemifinalen, men måtte der sig slået af ‘Rouge GM’. Over på PS4 siden slog Faith Üstün endnu en gang Prohunter. Denne gang med cifrene 10-6, og dermed var han altså også klar til semifinalen.

Det skulle desværre gå hen at blive endestationen for danskeren, der måtte se sig slået af den brandvarme ‘Nicolas99fc‘ med et samlet 5-2 nederlag. Første kamp holdt hårdt for danskeren, der slap afsted med 1-1 i en kamp, hvor han var under et massivt pres.

I 2. kamp blev det så nok for Üstün, der blev skudt i sænk, samtidig med at han ikke kunne bryde op for Nicolas’ betondefensiv.

Efter to intense konsolfinaler var brasilianeren ‘M10 Resende‘ og ‘Nicolas99fc‘ klar til den store finale. Her slap Nicolas afsted med en 5-2 sejr, og kunne dermed kalder sig vinderen af Gfinity Series.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.