Da Tricked eSport i dag præsenterede deres nye Waoo FIFA Liga, var det et væld af nye informationer, der kom ud til verdenen. Vi har nu samlet de vigtigste informationer omkring den nye liga og gjort det hele mere overskueligt.

Waoo FIFA Liga:

Struktur:

  1. Slutspil
  2. Slutspil
  3. Slutspil
  4. Slutspil
  5. Overlevelse
  6. Overlevelse
  7. Overlevelse
  8. Overlevelse
  9. Overlevelse
  10. Overlevelse
  11. Mulig nedrykning
  12. Mulig nedrykning
  13. Nedrykning
  14. Nedrykning

Ligaen får deltagelse af 14 hold, som alle mødes én gang hver således, at der spilles 13 runder i én “sæson” og der spilles ca. 1 sæson pr. kvartal og der forventes 3 sæsoner i 2017.

Top 4 avancerer til et slutspil, hvor der spilles om sæsonens pengepræmier der fordeles:

  1. 70.000 kr.
  2. 20.000 kr.
  3. 10.000 kr.

Nummer 5-10 overlever i ligaen og er med igen sæsonen efter.

Det er endnu ikke bestemt, om der bliver 2 eller 4 nedrykkere, så indtil videre er kun nummer 13 og 14 sikre på en nedrykning.

Sæsonen vil blive afviklet over 13 runder. 9 runder online og 4 runder afvikles offline på “Super Sundays”.

Der vil blive streamet fra udvalgte online kampe i løbet af sæsonen.

Hold:
Der vil blive spillet med hold fra den danske Superliga i “Overall 85”- mode.

Disse hold vil blive fordelt ud fra en draft.

Forud for første sæson vil der blive afviklet en hurtig kvalifikation med dobbelt elimination. Vinderen får førstevælger retten i denne draft, nummer 2 vælger som næste osv.

Fra sæson 2 vil det være foregående sæsons placeringer, der afgør rækkefølgen i draften.

Deltagere:
Til første sæson, vil top 10 fra den danske rangliste blive inviteret til en plads i ligaen.

Herudover vil der blive lavet en kvalifikation om de sidste 4 pladser. Mere info om denne vil komme senere.

Super Sunday – Waoo FIFA Liga & kvalifikation:
Super Sunday er navnet på et offline event, der afholdes 4 af pr. sæson.

Udover at Waoo FIFA Ligaen afvikler runder offline, så vil der ligeledes blive afviklet en turnering ved hvert Super Sunday event, som giver mulighed for kvalifikation til ligaen.

Der afvikles 4 offline Super Sunday turneringer pr. sæson.  Top 8 eller 16 får point til et leaderboard hvor de øverste 2 eller 4, ved sæsonafslutning, kvalificerer sig til Waoo FIFA Ligaen. Ved sæsonstart nulstilles pointene og alle starter derfra samme udgangspunkt igen.

Udover leaderboard point vil der til hver Super Sunday turnering være en præmiesum på 10.000 kr.

Super Sunday vil blive afviklet over hele landet og der vil komme mere information senere.

Sports-Gaming.dk er teknisk afvikler på Super Sunday turneringerne, men struktur mv. er designet af Tricked eSport.

 

Det er langt fra alle detaljer, der er på plads endnu, men mere information vil følge, når der kommer nyt eller sker ændringer.

Vi vil endnu engang gerne slå fast, at Waoo FIFA Liga IKKE er en Sports-Gaming.dk turnering, så derfor bedes eventuelle kommentarer mv. rettes til Tricked eSport, der er administrator på denne historiske FIFA liga.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.