I dag er en kæmpe dag for dansk e-sports. De to underholdnings-firmaer, F.C. København og Nordisk Film, har nemlig valgt at træde ind i e-sportens store univers. De starter ud med et brag, og overtager det tidligere CounterStrike-hold, Team Dignitas.

Det nye CounterStrike-team under North og tidligere Team Dignitas.

“Vores e-sports-spillere kommer til at bo i Telia Parken”

– Således lød det her til formiddag, da F.C. København og Nordisk Film i samarbejde kunne præsentere en ny, stor e-sports-organisation, som ifølge dem selv, skal konkurrere med verdenseliten.

De to underholdningsfirmaer går ind til projektet med enorme ambitioner, og har satset et ukendt, men to-cifret milionbeløb på deres nye organisation, der kommer til at gå under navnet North.

“Det hele handler om timing,” blev der blandt andet også udtalt i salen i Telia Parken, hvor pressemødet tog sted.

Organisationens sportsdirektør bliver den erfarne Jacob ‘Maelk’ Toft-Andersen, der har en målsætning om at komme med i verdenseliten inden for e-sport.

De nye North-spillere får store rammer at spille under, og Telia Parken vil blive stillet til rådighed for spillernes træning, imens at North også lover internationale e-sportsturneringer i fremtiden. Holdets spillere kommer endda også til at flytte til København fra helt ovre fra Esbjerg af f.eks., fortalte en af de nye CounterStrike-spillere til os.

Nordisk Films biografer samt Telia Parken kunne altså blive mildest talt perfekte rammer for fremtidige e-sportsturneringer, og mulighederne er mange. Og selv så de da også store muligheder.

“Vi ønsker at fylde hele parken med tilskuere,” fortalte Anders Hørsholt.

Holdet kommer til at hedde North, og har en løve som logo.

I første omgang har North “blot” hentet et CounterStrike-hold, de selv beskriver som verdens bedste, men mændene bag organisationen afviser da ikke, at specielt FIFA og Dota formentlig vil komme allerede inden udgangen af 2017.

Noget vi her på redaktion naturligvis håber utrolig meget på. Senere i dag vil vores udsendte mand fra Sports-Gaming, som var til stede under pressemødet, udgive en video på vores Facebook-side med scener bag om såsom interview med en af North-spillerne.

Et kæmpe projekt er nu sat i gang, og forhåbentlig ser vi en FIFA-spiller tilslutte sig inden længe. Vi glæder os til at følge Danmarks nye e-sportsorganisation fremadrettet. Store ting er i vente!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.