47 dygtige spillere har søgt om at blive en del af Elgiganten FUT Live #1, som bliver den første danske FUT-turnering nogensinde. 32 af disse er blevet udvalgt og vi kommer i dag med de sidste 5 navne.

FUT Live #1 løber af stablen 17. juni fra klokken 12.00, hvor 32 udvalgte spillere skal dyste om en præmiepulje på 25.000 kroner og æren som Danmarks FUT-konge. Det afholdes på Slagelse Stadion, hvor man kan komme og følge med, men det vil også være muligt at følge hele eventet hjemmefra. For mere info om turneringen, kan du læse her.

De 32 udvalgte har fået en plads baseret på forskellige kriterier, hvoraf ranglisteplacering, offline resultater og præstationer i Weekend League er vægtet højt. Derudover er bedste 16 af de 32 udvalgte har fået et seed og får dermed en fordel, når det endelige kampprogram bliver lavet. Vi annoncerer fire spillere ad gangen i en forholdsvis tilfældig rækkefølge, men i hver artikel vil der være to, der har fået seed og to, der ikke har fået seed. Dette vil fremgå ved den enkelte spiller. Der vil dog ikke være det præcise seed endnu, men blot et svar på, om de er blandt de 16, som har fået seed 1-16.  Spillerne har intet fået at vide på forhånd, så de venter i lige så stor spænding på disse annonceringer.

Før i dag er der annonceret 27 spillere – 1-4, 5-89-12, 13-1617-20 og 21-24, 25-27 – læs mere omkring spillerne her.

i dag annoncere der 5 spillere i stedet for 4 spillere, da en spiller fra gårsdagens annoncering har trukket sin tilmelding tilbage. Vi har allerede været ude og finde erstatningen, og han annonceres også her!

Spiller #28: Frederik Fredberg

Placering på ranglisten: 10
Hold: Marienlyst Esport
Bedste WL-record: 40-0
Bedste månedlige placering: 6
Seedet: Ja

Fredberg har i år fået sit store gennembrud som FIFA-spiller med et par små turneringssejre og gode placeringer i de store turneringer, men specielt i FUT har han vist, at han kan spille med, hvor det er sjovt. Han har flere gange ramt 40-0, og han har endda gjort det med streamen tændt hele vejen. Derudover er han kvalificeret til FIWC kvalifikationen, så det er bestemt en spiller, der kan gå hen og vinde FUT Live.

Spiller #29: Malthe ‘Kontradørge’ Dørge 

Placering på ranglisten: 15
Hold: Wicked Gaming
Bedste WL-record: 39-1
Bedste månedlige placering: 103

Seedet: Ja

Det har været et blandet år for Dørge, hvor de store triumfer offline er udeblevet, men til gengæld har han overrasket i Waoo FIFA Liga og ligger pt til at overleve, hvilket der ikke var mange, der forventede fra start. De gode takter fra ligaen skal dog overføres til de andre turneringer for, at det skal blive en succes fra Dørge, som har præsteret flere gode records i Weekend League. En god dag kan give en topplacering.

Spiller #30: Sebastian Pirad

Placering på ranglisten: 44
Hold: Ambush E-sport
Bedste WL-record: 31-9
Bedste månedlige placering: Elite 3
Seedet: Nej

Selvom Pirad er et ubeskrevet blad i FUT-sammenhæng, har han i den grad været “on fire” på det seneste. Med en sejr og en 3. plads til Super Sunday må han siges at være klar til at udfordre den absolutte elite. Med sin sikre defensiv skal der en god præstation til at bryde gennem hans forsvar, men det bliver spændende hvor han står, når vi snakker FUT. Pirad har dog flere flotte præstationer på CV’et gennem de sidste år.

Spiller #31: Jacob Zøhner

Placering på ranglisten: 44
Hold: Free Agent
Bedste WL-record: 36-4
Bedste månedlige placering: Elite 1

Seedet: Nej

Vinderen af dette års CG-Lan bliver et spændende bekendtskab til FUT Live. Han har før lavet nogle overraskelser og er specielt stærk online, og derfor kunne Zøhner blive en af overraskelserne ved FUT Live. Han har ingen erfaring i at spille FUT-turneringer og mangler at bevise sig selv for alvor når eliten er samlet, men dette kunne blive Zøhnsers mulighed.

Spiller #32: Daniel Kurland (med fra venteliste)

Placering på ranglisten: 62
Hold: Sørby Esport
Bedste WL-record: 38-2
Bedste månedlige placering: Elite 1

Seedet: Nej

Om den gamle XI-konge i weekenden kunne lugte, at der ville komme et afbud, er ikke til at vide, men man må sige, at timingen aldrig har været bedre for coachen i Sørby, som nu får chancen i det eksklusive selskab. I sidste weekend formåede Kurland nemlig at køre en record hjem på 38-2 og viste dermed, at han er klar til at udfordre de store drenge i FUT Live i tilfælde af et afbud. Om rutinen rækker til det helt store bliver spændende at følge med i, men Kurland kommer helt sikkert til at spille sin chance.


Dermed har vi de 32 som kom helskindet gennem processen og nu er udvalgt til at spille FUT Live! Det kan konstateres, at vi har fået en god blanding af topspillere, stortalenter og spændende underdogs i den første FUT-turnering i Danmark nogensinde. Vi glæder os til at se, hvem der kommer bedst fra start!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.