George Hughes er blevet ansat i North som organisationens FIFA-ansvarlige. I den anledning har vi taget kontakt til englænderen, der i dette eksklusive og oversatte interview blandt andet taler om sin nye rolle, sin tiltro til dansk eSport samt ikke mindst eSuperligaen, hvor han naturligvis støtter North-repræsentanten Agge fra sidelinjen.

Det føles fantastisk, at have fundet mit nye hjem i denne sæson i form af North! FIFA som eSport er utrolig unik af mange årsager, men vokser også markant. Min jagt efter et job handlede i højeste grad om at finde et team, der ønskede at støtte op om, bidrage til og vigtigst af alt være begejstret over et FIFA-projekt. Vi har fundet det med North,” fortæller den engelske FIFA-personlighed George Hughes, der har fortid i Hashtag United, om sin nye rolle som Norths FIFA-manager.

Et lidenskabeligt FIFA-projekt

Men udover selve Norths lidenskab for at træde ind på den store FIFA-scene, ønskede vi naturligvis at høre George, hvad der ellers tiltalte ham omkring den danske eSport-organisation.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, står, himmel, sko, sky og friluftsliv

Credit: Jonas Kekko/North

Da jeg første gang hørte om muligheden for at tilslutte mig North, var det en mulighed, man ikke kan afslå, som var hovedårsagen til, at det var dette hold, jeg ønskede at tage det næste skridt med,” siger han og uddyber.

Jeg har været stor fan af alt det arbejde, som deres staff har leveret i og omkring deres CS:GO-hold, og jeg vidste, at et FIFA-projekt ville modtage den samme opmærksomhed. For mit vedkommende er det også rigtig vigtigt at have et hold bestående af erfarende folk, der arbejder omkring mig med det her projekt, nu hvor dette bliver min fuldtids manager-rolle. Jeg er sikker på, at jeg vil lære en helt masse, hvilket også bidrager fantastisk til min personlige udvikling. Desuden elsker jeg det faktum, at vi er partnere, samt at vi støttes af F.C. København, hvilket åbner op for et hav af muligheder for et FIFA-hold. De fleste hold har svært ved de ofringer, der hører med til at skifte til enten en eSportorganisation eller et traditionelt fodboldhold, men vi har så sandt det bedste af det bedste fra begge disse verdener!

En stor tiltro til dansk eSport

Til trods for at George allerede har røbet mange forskellige grunde til skiftet, havde han dog flere gemt i posen. Det var nemlig ikke tilfældigt, at det lige blev en dansk organisation.

Et yderst velredigeret billede af hovedpersonen selv!

Det er ingen tilfældighed, at jeg ønskede at arbejde med en dansk organisation. Det er rimelig tydeligt for mig, at Danmark i langt de fleste aspekter baner vejen for denne industri, lige fra offentlig forestillinger om eSport til niveauet, professionalismen og ikke mindst fremtidstankerne om den, som organisationer som North har udviklet. Danmark producerer nogle af verdens største talenter indenfor en lang række eSport-titler, og FIFA er ingen undtagelse. Så at få muligheden for at arbejde med en verdensklasse dansk spiller i Agge, en verdensklasse eSportorganisation og en verdensklasse dansk fodboldklub kunne jeg jo på ingen måde takke nej til!” lyder det fra hovedpersonen.

Ovenpå den store ros til vores elskede eSport-land ønskede vi at høre, om George har planer om at flytte til landet. På nuværende tidspunkt er dette dog ikke noget, som er aktuelt for ham.

Jeg flytter ikke til Danmark til at starte med. FIFA har et meget sammenpakket program det her år, så med den ene rejse efter den anden til nye events vil det meste af arbejdet blive gjort afsidigt alligevel. Det er en ny oplevelse for begge parter, men jeg tror også på, at jeg som englænder kan tilbyde et nyt perspektiv til organisationen, til trods for at jeg ikke kan vente med at besøge Telia Parken snart og møde hele holdet!

Én af mange store begivenheder

Som han nævner til sidst i ovenstående, skal han derimod inden længe besøge Danmark og København. Det er dertil ikke helt utænkeligt, at det bliver i forbindelse med Danmarks nye FIFA-liga “eSuperliga”, som starter op allerede den 5. november. Af den årsag var det selvfølgelig på sin plads at spørge ind til denne.

Jeg synes, at eSuperligaen er en fremragende tilføjelse til konkurrence-FIFAs kalender. Eftersom mange andre regioner har e-ligaer, er det begejstrende for mig at se, at DreamHack støtter op om eventet! Det er kun gode ting, der kommer ud af at bringe mere eksponering til spillet,” fortæller George, der til sidst forklarer, hvad hans job præcist kommer til at gå ud på, til jer læsere der formentlig sidder og grubler over netop dette.

Jeg mener helt sikkert, det er forståeligt, at man ikke ved, hvad en FIFA-manager gør – jeg er blot den femte eller sjette, jeg kender til! En masse folks første tanker er, at jeg er ligesom en traditionel fodboldmanager, der giver gode råd til spillerne omkring taktikker og gameplay, hvilket så sandelig ikke er tilfældet. Mit job drejer sig i langt højere grad om at hjælpe North med at forstå og udnytte det konkurrencedygtige landskab indenfor FIFA-verdenen, mens jeg også skal hjælpe dem med at kigge efter nye talenter samt nye events, så vi altid er informeret omkring scenen. Derudover vil jeg rejse rundt til events og deltage til dem med Agge som North-repræsentant, således han kun behøver at fokusere på sin egen præstation,” slutter George Hughes vores spændende snak af med at forklare.

Vi takker George for snakken, og anbefaler at du følger ham på Twitter!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.