Det er lykkes os at fange Dirty Mike, der fredag nat modtog bekræftelse fra EA Sports på sin deltagelse ved Live Regional Final i Vancouver – læs her vores eksklusive interview med amerikaneren.

Mailen fra EA Sports FIFA, som Dirty Mike modtog fredag nat. Foto: Dirty Mike

Den amerikanske YouTuber og professionelle FIFA-spiller, Michael ‘Dirty Mike’ LaBelle, missede den første Live Regional Final, der blev afviklet tidligere på måneden. Fredag nat poppede en fantastisk besked dog op i hans indbakke, hvori der stod, at han officielt var kvalificeret til den kommende Live Regional Final i Vancouver, Canada.

Det betyder med andre ord, at han altså skal sætte et kryds i kalenderen den 8. april, hvor han skal forsøge at spille sig videre til FIFA 17 Ultimate Team Championship Series i Berlin senere på året – den sidste kvalifikation inden FIFA Interactive World Cup.

Vi har talt med Michael LaBelle – eller DirtyMike som han bliver kaldt i eSportens verden – og vi bringer jer nu hele interviewet. Oversat fra amerikansk/engelsk til dansk:

Goddag Michael, og tak fordi du har lyst til at medvirke i dette interview. Du har for første gang endelig formået at kvalificere dig til Live Regional Final, denne gang i Vancouver. Hvilken lettelse det må være – hvordan føles det at opnå sådan en bedrift?

Jeg har stadig en FIWC-kvalifikation i form af FUT Champions, så jeg er ikke helt lettet endnu, men jeg er begejstret over at skulle spille Live Regional Final i Vancouver. Jeg arbejdede som admin til eventet i Miami, men inderst inde var jeg ildebrændt på mig selv over, at jeg ikke tog kvalifikationen seriøst tidligere på året. Da FIFA kom ud tilbage i september, var jeg ikke klar over, at eSport ville gå hen og blive så vigtig en prioritering for EA. Jeg brugte min tid på at udvikle mit indhold (på YouTube) i stedet for at spille 13-16 timers FIFA hver weekend.

Samlet set er jeg meget tilfreds med min kvalifikation og hvordan den er opnået. Nu er jeg bare fokuseret på at forberede til offline-delen af turneringen.

Ved deltagelse i den her turnering kommer du såmænd også til at spille på direkte TV, eftersom ESPN udsender turneringen – Hvordan synes du, det lyder?

Det er betryggende for eSports-delen af FIFA, at ESPN involverer sig, og det betyder, at competitive FIFA vil nå ud til et endnu mere bredt publikum.

Din kvalifikation betyder altså, at du skal på en rejse fra Houston til Vancouver i Canada – er du spændt over den her tur, og hvilken præstation forventer du af dig selv?

I FIFA er det vigtigt at forholde sig ydmygt og tage én kamp ad gangen. Alle deltagerne ønsker at slutte i top 3 som minimum, sådan at de kan kvalificere sig til Berlin, hvor FUT Championship bliver spillet. Det samme gælder for mig.

Nu skal du naturligvis i gang med forberedelserne og træne frem mod turneringen de kommende måneder – hvordan kommer du til at forberede dig til april, hvor det hele går løs?

De eneste justeringer, jeg har tænkt mig at lave før turneringen, er:

1. Spiller-testning – Du har alle spillere i spillet til rådighed i Vancouver. Så det er vigtigt, at du føler dig komfortabelt med dit hold.

2. Offline-træning – At spille offline er ikke det samme som at spille online-kampe. Jeg skal ikke spille nogle turneringer inden Vancouver, men jeg burde være i stand til at øve noget offline inden turneringen med nogle venner.

Du var også til stede i Miami under den seneste Live Regional Final, hvor du godt nok ikke deltog men i stedet hjalp til. På din YouTube-kanal lød du meget begejstret over, hvilket arbejde EA Sports havde udført – Hvilke specielle ting har mændene bag FIFA gjort for, at spillerne skal føle sig meget mere professionelle og have en fed oplevelse ud af det?

De hyrede professionelle til at gøre det. Det er rent faktisk så enkelt. FUT Champions er pludselig gået hen og blevet en oplevelse for både konkurrence-spillerne og den almene FIFA-spiller, som ser med. Live-produktionen, kommentatorerne, interviewsne og generelt hele dækningen af eventet har været førsteklasse.

Og så selvfølgelig – da vi jo er en dansk side – kunne vi godt tænke os at høre dine meninger om de danske FIFA-spillere – kender du et par stykker af dem?

Jeg er gode venner med August Rosenmeier og du har måske også set ham i et par videoer, jeg har lavet dette år, som har fokuseret på FUT Champions. Jeg synes, det danske FIFA-community som en helhed har vokset enormt meget henover de seneste 2-3 år. Jeg forventer at se flere danske repræsentanter til de store turneringer fremadrettet.

Video fra den tidligere Live Regional Final i Miami:

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.