Tre spillere fra dansk FIFA slutter sig nu til Wahed ‘The Kid’ Obayd og danner dermed en firkløver i hollandske EC Visualize.

Manageren fra EC Visualize, Wouter ‘Woki‘ Venema, var i weekenden i Danmark til Odense Open for at følge sin eneste danske spiller, Wahed ‘The Kid‘ Obayd, men det var åbenbart ikke det eneste punkt på dagsordenen. Der blev nemlig også brugt tid på tre andre danske spillere, som nu har valgt at trække den røde trøje over hovedet for i fremtiden at skulle repræsentere det hollandske storhold, som også indeholder flere af de største spillere i hollandsk FIFA. Disse tre danske spillere er Masi Elghawi, Hassan Al-Saraf og Mohamad ‘Mo‘ Al-Bacha.

Dermed mister HVB E-Sports deres største stjerne i Al-Bacha, som for alvor slog sit navn fast ved Copenhagen Games, hvor han kæmpede sig frem til en 3. plads. Dette skifte var dog lige efter Al-Bachas hoved, som havde store forventninger på sit nye hold.

Jeg forventer et spændende ophold med nye udfordringer og et ophold, hvor vi også skal være sammen socialt, selvom vi er fra forskellige nationer. Jeg forventer også at udvikle mig endnu mere som spiller, og det er jeg ikke i tvivl om, at EC Visualize kan hjælpe mig med. Jeg kommer til at bidrage socialt, og så forventer jeg at levere resultater i den røde trøje. Jeg vil støtte mine holdkammerater om de så taber eller vinder”, udtalte Al-Bacha efter skiftet, hvor han også fremhævede de to andre tilføjelser til truppen, ligesom hans forhold til Wahed Obayd var en vigtig faktor i forhold til skiftet:

Jeg er mere end glad for, at vi fire er på samme hold. Vi har det super godt socialt, og vi støtter hinanden i med- og modgang. Vi er gode til at give hinanden råd til, hvad man kunne gøre i den næste situation osv, så jeg er super glad for det. Samtidig Masi og Hassan også to dygtige spillere”. 

EC Visualize er dog ikke de første, der har forsøgt at overtale Al-Bacha på det seneste. Således fortalte, at andre hold også har rørt på sig for at forhøre sig om stortalentets situation i HVB E-Sports:

Det er ikke det eneste hold, der har været ude efter mig. Copenhagen Wolves’ manager har spurgt mig om jeg ikke ville være interesseret i at spille for dem, efter Agge havde foreslået mig, men siden da har jeg ikke snakket med manageren, så jeg tror, at det røg i vasken. Clan eSpuma har også været ude efter mig, hvor manageren Nick Apel har vist stor interesse i at hente mig til holdet, da han synes, at jeg er en af de bedste spillere i Danmark”, lød det til slut fra Mohamad ‘Mo‘ Al-Bacha.

Det har dog ikke været spillet i weekendens Odense Open, som har imponeret ledelsen i EC Visualize. Her endte Al-Bacha i en hård pulje ved 1. gruppespil, og allerede her blev det endestationen. Han kom dog til turneringen med stor online succes, hvor det er blevet til flere gode turneringer på Gfinity det sidste stykke tid.

Følg med senere, hvor vi bringer interviews fra de to andre nye spillere, Hassan Al-Saraf og Masi Elghawi.

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.