EA Sports har officielt mistet licensen til Juventus til fordel for Konami og PES. FIFA-producenten har nu været ude og meddele, præcis hvilke konsekvenser bruddet vil få for FIFA 20.

I dag kom det ud, at EA Sports ikke længere har rettighederne til at have Juventus med i deres spil. Det bliver i stedet PES, der får adgang til klubbens navn, logo og stadion.

Mange har siden den kontroversielle nyhed stillet spørgsmålstegn ved, hvad det helt konkret kommer til at betyde for den italienske storklub i FIFA 20, og EA Sports har derfor været nødsaget til at give en klar udmelding, der for kort tid siden kom frem på de sociale medier.

I FIFA 20 vil følgende officielt være tilfældet:

  • Juventus vil blive omdøbt til ‘Piemonte Calcio’.
  • Piemonte Calcio vil have dets eget specieldesignede logo samt trøjer.
  • Det vil være muligt at spille med Piemonte Calcio i både Kick-Off, Karriere Mode og Volta Football.
  • Trods klubforandringen kommer det ikke til at have indflydelse på Juventus’ rigtige spillere. Ronaldo, Chiellini og alle de andre vil fortsat hedde deres rigtige navne og have autentiske ‘face scans’, således de ligner sig selv.
  • I FUT vil de samme chemistry-forhold gælde, både med liga, klub og landshold.
  • Det vil fortsat være muligt for det nye Piemonte Calcios spillere at få specielkort så som informs etc.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.