Der er nu kun 2 dage til DM, og folk er efterhånden begyndt at få styr på de sidste detaljer inden lørdagens Danmarksmesterskab. Tiden flyver af sted og det samme gør vores optakt, hvilket betyder vi i dag kigger på seed 4-6, som må regnes som nogen af de helt store favoritter til turneringen.

Seed 6: Daniel ’Barnewitz’ Barnewitz

Barnewitz er en af de helt store spillere i Danmark, og det at han er seedet som 6’er viser også bare hvor højt niveau der er i dansk Fifa. Barnewitz DM optaktHan har før spillet for Tricked, Copenhagen Wolves og medejer af Copenhagen Chiefs, så han har faktisk været på alle de største hold i Danmark. En 3. plads til DM i Fifa 13, samt en 2. plads til TEX i Fifa 15 tyder også på et ekstremt højt niveau over længere tid. Så Barnewitz er helt sikkert en spiller man skal holde øje med til DM!

Barnewitz’ havde følgende kommentar til sine forventninger, samt hvordan han regnede med turneringen ville gå:

”Jeg regner med at komme i top tre, som jeg også gjorde for to år siden, for ikke at miste rangliste point.

Jeg tror Ole “kode-ole” Andersen overrasker og ender i top 10, og jeg regner med de fleste fra communitiet går videre fra begge gruppespil, da der nu er to der går videre fra hver gruppe, men ellers tror jeg at der er en del af online i spillerne, der ryger ud i de første knock-out runder. ”

Hans forberedelse var som den plejede, og ligeså var hans top 3:

”Agge, mig, Lars – vi er de tre spillere med mest rutine på den danske scene og den tror jeg bliver udslagsgivende. ”

Seed 5: Jesper ’Pilm’ Prang – Tricked eSport

I Fifa 14 var han kendt som en af de bedste online spillere, hvor der dog manglede lidt på offline fronten for at han rigtig kunne spille med. pilmDet er dog noget han har arbejdet med, og det sidste halve år er det for alvor gået stærkt. Vinder af Århus Open, samt en 3. plads til Odense Open tyder på utrolig højt niveau, og han er derfor en af dem der for alvor skal regnes med som favorit hver gang. De flotte resultater har da også resulteret i en kontrakt med Danmarks bedste hold, Tricked eSport.

Vi fangede selvfølgelig Pilm til en kommentar omkring hans forventninger og forberedelse:

Hader at sætte forventninger, alle siger alligevel bare slutspillet, men efter at Agge slog mig ud i 2. gruppespil i 13 og Marcus Jørgensen i slutspillet sidste år vil jeg bare gerne et skridt videre end det. Så omkring top 16, jeg ved hvor hård og speciel en turnering DM er, så man kan ikke være tillade sig at skuffet hvis man ryger ud.

Jeg forbereder mig ved at tæske igennem på Xbox One, med ladder kampe på gfinity, gamersaloon og diverse danske topspillere der også har den liggende. Jeg tror mange af dem der ikke har haft en til rådighed, kan få store problemer med controller, men også gameplay, som jeg har brugt meget tid på at vænne mig til. Til sidst også lidt mentalt arbejde, da det her er første gang, jeg fornemmer at folk tror jeg rent faktisk kan levere en. ”

Med hensyn til overraskelser og skuffelser, havde han et spændene syn på dette:

”Tror en af Nordjylland drengene kommer langt, de har en stil som virker til at kunne fungere til DM, kan ikke rigtig forklarer det, men har det på fornemmelsen. Selvfølgelig også “DK’s Bedst Spillende” aka Peter Mølgård, vi har brug for et comeback fra den mand. Havde han fortsat stilen efter Audi Cup havde han været langt fremme, sagt i ramme alvor. Mange af de unge online drenge kommer til at skuffe, der er bare forskel på at sidde derhjemme og så komme ud til events, især DM, og ydermere på Xbox 1. ”

Pilms havde også en kommentar til top 3:

Jeg tror på Lasse som 1’er, han har bare været den bedste set over hele året, han har en utrolig støtte i ryggen, og spiller bare virkelig begavet. Agge må være 2’er, Lasse er marginal favorit foran ham, jeg føler dog ikke, med Lasses meritter in mente, at jeg kan tillade at give favoritværdigheden til Agge, da vi reelt set ikke har set ham til et event siden CPH Games. Han kan dog stadig gøre det igen, uden tvivl. Den rutine og mentalitet er en gave. Wahed tager den sidste favoritplads, han spiller hurtigt, aggressivt og kan virkelig meget i det her spil. Kommer han ud med en 4-1-2-1-2 opstilling, kommer han til at tæske mål ind, den formation er helt vild på X1, se bare Spencer og Sean Allen. Jeg giver dog en Honorable Mention til Lars, der har været så meget polymik omkring ham, men det er trods alt Xbox, og det virker til at han er bedst når han tror han er dårligst. ”

Seed 4: Wahed ‘The-Kid’ Obayd – ECVisualize

Wahed har siden sit comeback sidste år virkelig fået sat sit aftryk på den danske Fifa scene. Han er en af de spillere man altid kan regne med i slutspillet, og er for det meste også med hvor det er sjovt, hvilket helt sikkert har noget med hans mentalitet at gøre. Wahed julekalenderDen helt store sejr her hjemme mangler han dog stadig, da det tit er lige ved og næsten, dette viser da også bare det ekstremt høje niveau i Danmark.

Vi fik også fat i Wahed til en kommentar omkring hans forventninger før DM, samt hvordan han regner med turneringen vil forløbe:

”Jeg håber jeg kan gå hele vejen. At forvente og vinde DM er rimelig store forventninger, da det er bo1 og 5min pr halvleg og vi alle kender Fifa 15.

Hassanplayer kommer til at overraske 100%. Han har arbejdet hårdt og forbedret sit spil ekstremt. Der er 2 der går videre fra 2. gruppespil i år, så jeg kan ikke spå hvem der skuffer. ”

Vi fik selvfølgelig også en bud på hans top 3:

hvis jeg ikke skal nævne mig selv kommer den til at se således ud.

August

Lasse

Bacha ”

Vi sluttede af med at få Wahed’s kommentar til at Hassan, Masi og Bacha alle er skiftet til samme hold som ham:

”Det er jo ekstremt fedt! Vi havde i forvejen et rigtig godt sammenhold, og vi støttede hinanden i både op og nedture. Så nu hvor vi er et hold officielt, giver et ekstra boost til at støtte hinanden. ”

Følg med i morgen hvor vi kigger på de helt store favoritter til turneringen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.