Mange sagde at det var umuligt, men den danske ECVisualize-spiller, Mohamad Al-Bacha, nåede for ganske få minutter siden op på den magiske rekord i FIWC-kvalifikationen, 90-0-0!

Han er dermed ubesejret og tættere på FIWC end nogensinde – Det er endnu ikke offcielt om han skal over atlanten for at dyste med om verdensmesterskabet i FIFA i New York, da EA har et system, hvor de kan banne folk og nogle gange af mystiske grunde, men lige nu ser det ud til at Al-Bacha har sikret sig en billet til New York med fly, hotel og deltagelse ved VM i FIFA med alt betalt.

Vi har fanget Al-Bacha til en lynhurtig reaktion ovenpå denne store præstation:

Tillykke med at nå de 90 sejre! Hvilken følelse står du med lige nu?

“En mega fed følelse, nu håber jeg bare på at jeg får en mail i min inbox af FIFA inden for de næste to uger.”

Mange siger at det i år er umuligt at nå de 90, det har bevist det modsatte – Troede du på det hele vejen igennem i den her sæson?

“Ja, helt klart. Jeg spillede FIWC i oktober, og der tabte jeg et par kampe, men dem lærte jeg af, og dermed fandt jeg også ud af hvordan man skal spille i FIWC, så jeg troede selvfølgelig på at jeg havde kvaliteterne til at ramme 90.”

Var der kampe ind imellem hvor du virkelig skulle holde tungen lige i munden?

“Ja, de kampe hvor man har rødt kort i 60 minutter er meget svære. Der var vist 4-5 af dem, hvor jeg bare holder ud og spiller taktisk. Og så har der været kampe hvor jeg har scoret i 90, så det er bare med at holde tungen i munden.”

Vi danskere krydser i hvert fald fingrer for at Al-Bacha har formået at kvalle sig – Hvad tror I?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.