Det er ikke kun Aalborg Open, som er på programmet den kommende uge! Også Dan’s Poolhall FIFA Series er ved at nå sin ende, og vi skal selvfølgelig også varme op til den helt store finale. De næste par dage bringer vi derfor et større fokus på tre udvalgte finalister, og i dag peger luppen på Andreas Keller.

Fem indledende runder er færdige, og derfor går Dan’s Poolhall FIFA Series ind i den store finale, som 16 deltagere har kvalificeret sig til. Turneringen er blevet lidt af en tradition og finder nu sted for tredje år i træk på Dan’s Poolhall, som udover FIFA Series også har huseret Aalborg Open i både 2013 og 2014. Da Aalborg Open 2013 var Sports-Gamings første store turnering, har Dan’s Poolhall altså været med helt fra starten, og de har derefter hængt ved lige siden.

Husk også, at der samtidig med finalen afvikles en ekstra turnering for dem som ikke er kvalificeret – så kom og vær med! Køb billet til ekstra-turneringen.

I dag lægger vi ud med en lille joker, som med sin organiserede defensiv og kompromisløse spillestil ikke er helt uden chance for at gå hele vejen. Hans navn er Andreas Keller, han er 21 år, han bor i Aalborg, og han læser til daglig erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Hans tid på FIFA-scenen har ikke været lang, da hans første turnering var i juni måned til CULT Cola Aalborg Open 2014, hvor han leverede et flot indtryk. Efter at være kommet gennem begge grupper, endte Keller i kvartfinalen, hvor han mødte Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund, der lige var kommet hjem fra FIWC. Dette skræmte dog ikke Keller, som med sin stramme organisation og sit fokus på kontraspillet fik presset Kongen helt ud i forlænget spilletid, inden Keller fik tilkæmpet sig et straffe lige før slutfløjt. Keller brændte dog sit straffespark og endte efterfølgende med at ryge ud i straffesparkskonkurrencen. En flot start for Andreas Keller.

Dette blev fulgt op med en kvalifikation til mandagens Dan’s Poolhall, og her var taktikken ikke til at tage fejl af:

Mine forventninger til selve turneringen er at jeg tror det bliver en hyggelig turnering som de andre gange, men dog en smule mere seriøs denne gang hvor der er tale om en finaleturnering. Mine egne forventninger er ikke helt i top da jeg kommer hjem fra skiferie 2 dage før, så når ikke at komme i topform. Stoler dog på min solide defensive kan bære mig langt. Og hvis jeg er “Højfeldt-heldig” (Jeppe Højfeldt, red.) så kommer jeg til at gå hele vejen.”, fortalte Keller, som derefter blev spurgt ind til sin forventede top 3, og her havde han placeret sig selv på 2. pladsen efter Andreas ‘Hede‘ Hedegaard og med Christian Aaby på 3. pladsen. Keller pegede endnu en gang på sin defensiv som det helt store våben, hvis en god præstation skulle komme på tale, og denne defensiv har han tidligere fået kritik for, når han har drillet nogle af de mere offensivt stillede modstandere.

“Jeg ved, at jeg har niveauet til at være med, hvor det er sjovt. Hvis jeg først får gang i mit forsvarsspil, så ved jeg, at mange har svært ved at skabe chancer imod mig. En god offensiv sælger billetter, men en god defensiv vinder trofæer. Jeg har ofte fået at vide, at jeg spiller underligt FIFA. Jeg fik at vide jeg spillede som en 10 årig af en, som blev lidt pigesur over et nederlag, men det er den alternative spillestil, der gør, at jeg har en chance. Mit bedste bud på en vinder er dog Andreas Hedegaard, men jeg har hørt lidt om, at han er kommet til skade med kravebenet på en skiferie, så jeg ved ikke hvor slemt det står til.

Læs mere under gruppeoversigten:

Det er desværre ikke sikkert, at Andreas Keller får muligheden for at forsvare sin plads i top 8 ved sidste års Aalborg Open, men det betyder blot, at alle sejl bliver sat ind på managens Poolhall.

“Jeg ved ikke helt om jeg har mulighed for at deltage i Open endnu, da min kalender er booket den dag. Men hvis jeg kommer, så sigter jeg efter 1/8 finale. Cult turneringerne er utroligt professionelt gennemført og de er en fornøjelse at deltage. Niveauet er også en del højere end det er til Dans Poolhall. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ser Poolhall som en slags opvarmningsturnering til Open. Men Poolhall er stadig en turnering og til hver turnering medfølger der en titel og den titel skal jeg have på mit CV på mandag”, sluttede Andreas Keller inden det på mandag går løs for trejde år i træk, når Dan’s Poolhall åbner dørene og giver en masse gode rammer omkring dette års finaleturnering.

Dette var første mand i vores optakt til Dan’s Poolhall FIFA Series. I morgen snakker vi med en spiller, som må siges at være den helt store konge af Dan’s Poolhall, da han med sine utallige turneringssejre efterhånden kan kalde lokationen for sin helt egen hjemmebane.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.