På mandag afvikles finalen i Dan’s Poolhall Fifa Series, og der er nu trukket lod til grupperne til finaleturneringen, og alle deltagerne er seedet efter deres placering på leaderboard.

Vi har valgt at tage et nærmere kig på finalisterne, og i første omgang kigger vi på boblerne – det er dem, der kan overraske og snuppe sejren fra nogle af de store. De næste to dage vil vi tage en kigger på de lokale spillere, vi venter noget af samt de store favoritter til turneringen. Men i dag er der altså fokus på overraskelserne, og vi har taget en snak med nogle af disse.

Marcus Gam Kok – Clan eSpuma
Marcus er et af “de unge håb” på FIFA-scenen. Marcus har vist sit værd online, bl.a. ved at kvalificere sig til turneringen Audi Cup i Tyskland, ligesom han også typisk kommer et godt stykke ind i turneringerne offline. Dog har Marcus endnu ikke fået sin store turneringssejr, og derfor kan dette være en stor chance for ham, hvor han kan nå til toppen. Dog er der mange meget stærke spillere med, og derfor skal man måske ikke forvente for meget af ham i denne turnering.

Mads Emil ‘MEAP9kilo’ Pedersen
Mads viste sit værd i den sidste af de fem turneringer ved fuldstændig at udradere alt modstand, der kom til ham. Han har endnu ikke vist sig frem til store turneringer eller online, men når han møder op til disse små turneringer, ser han skræmmende god ud. Hvad der skal forventes af ham, kan være svært at sige indtil videre, men vi glæder os til at se hans performance.

Johan Gass Christensen
Man kan ikke tale om folk, man forventer lidt af til turneringen, uden at nævne sidste års vinder. Johan er nu team-løs, efter holdet FIFA Team Nordsjælland blev opløst, men han fortsætter med at spille. Han har kun været til to af turneringerne, så det er lige nu svært at spå om turneringens udfald – men han overraskede sidste år, så kan han gøre det igen i år?

Det var så dagens 3 boblere. Følg med i morgen, når vi afslører de lokale favoritter!

Husk også at der sideløbende med finaleturneringen afvikles en ekstraturnering som der kan spilles med i.

Køb billet her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.