eSporten i Danmark vokser hurtigt lige nu – meget hurtigt! Nu er en ny spiller på banen i form den fynske idrætsforening Boldklubben Marienlyst som til august åbner deres helt egen eSport-afdeling i klubben.

Vi har tidligere skrevet om Sørby eSport som går all-in på eSporten, men nu vil også Boldklubben Marienlyst ind på det voksende marked, og allerede til august åbnes dørene for deres helt store satsning – eSporten. Vi har allerede stødt på Marienlyst i forbindelse med Marienlyst FIFA Festival som afvikles d. 28. maj – en turnering som Sports-Gaming.dk afvikler og hvor der forventes deltagelse af en bred vifte af FIFA-interesserede; lige fra de glade amatører til eliten. Der er stadig billetter til turneringen, så sørg for at få købt billet.

I slutningen af august lægger Boldklubben Marienlyst igen rammer til et stort eSport-arrangement, og det sker når Power-LAN gæster hallerne – også hér er FIFA på programmet, og vi er snart klar til at annoncere hvor det præcise setup bliver. Vi kan dog allerede nu afsløre at det bliver STORT!

Interessen for eSporten er steget markant det seneste år, og så sent som for et par dage siden, satte TV-Avisen netop fokus på Boldklubben Marienlyst og deres nye engagement inden for eSporten – se den spændende udsendelse her.

Med den udvikling der er lige nu, så er det spændende at se hvor vi ender henne – det er yderst positivt at se de mere traditionelle idrætsforeninger tage stafetten op omkring eSporten også, og dette vil kunne få stor betydning for fremtiden og udviklingen af den sport vi alle elsker – den der dyrkes med musen eller controlleren!

1 svar
  1. Mark
    Mark says:

    Dejligt at der kommer flere idrætsforeninger ind i billedet! Det åbner flere turneringsveje afdelinger imellem! Spændende at se de kommende projekter!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.