Ud af ingenting annoncerede Lars Seier et stort pressemøde, som vi i Sports-Gaming blev inviteret til – og her annoncerede han den måske største danske eSports-investering nogensinde når vi ser på både bredden og eliten.
DSC02433

Morten Høj Jensen og Lars Seier

Vi annoncerede tidligere på dagen nyheden med informationer fra deres pressemeddelelse omkring at Lars Seier, bedst kendt for sin fremtrædende rolle som storinvestor i bl.a. det daværende cykelhold Team Saxo Bank, og senere Team Saxo Tinkoff, nu har trådt ind i eSports-verdenen med en investering i millionklassen til det Aalborg-baserede hold Tricked eSport. Da Sports-Gaming.dk var til stede til præsentationen, vil vi komme med en række artikler omkring indholdet og kommentarerne fra nogle af hovedpersonerne – blandt andet Morten Høj Jensen, som er ejer af Tricked eSport, og så selvfølgelig Lars Seier.

Udover Lars Seier, som har smidt pengene i projektet, så vil Bjarne Riis skal også være en del af investeringen – han har tilbudt at agere “træner” for eSports-udøverne med henblik på samarbejde og teamwork, da det i Lars Seiers ord er “folk, der er lige så dedikerede og skarpe i deres træning som almindelige sportsudøvere”.  Bjarne Riis sidder i Advisory Board for Seier Capital, og han har derfor som en natulig del af dette, tilbudt sin hjælp.

“Hjernen er en muskel, og den skal trænes på den rigtige måde!” Bjarne Riis

DSC02440

Bjarne Riis og Morten Høj Jensen

Vi fik os en snak med den tidligere Tour de France vinder efter præsentationen, og han lagde ikke skjul på at eSporten er en helt ny sport for både ham og Lars Seier, og det har krævet noget arbejde for at sætte sig ind i de nye muligheder. Dog mener han, at han personligt vil kunne blive inspireret af de ting han ser i eSporten, og det er også en af grundene til hvorfor han er med på holdet. Det er specielt indenfor teamwork hvor Bjarne Riis ser sig selv have nogle ressourcer, og efter at have været øverste leder indenfor cykelsporten igennem mange år, så har han også noget at kunne tilbyde inden for eSporten – også selvom præmisserne måske kan virke helt anderledes, men mange af de mentale aspekter er ens.

En af de ting som både Bjarne Riis og Tricked fokuserer på, det er at det også er vigtigt at være i god fysisk form som eSports-udøver – derfor er det også nu en fast del af uddannelsen hos Campus Vejle hvor eSport er på programmet. Alle deltagerne skal også træne deres fysiske styrke på lige vilkår med de mere “normale” sports-udøvere – dette vil gøre dem skarpere foran skærmen også. Bjarne Riis udtaler: “Man skal også være skarp når man sidder i et felt og man skal være hurtig og reagere, men de her gutter (eSports-udøvere) skal være hurtige når de sidder foran en skærm og kæmper mod resten af verden.”

Hvordan Bjarne Riis’ rolle præcist kommer til at blive i Tricked er endnu ikke 100% fastsat – nu handler det i første omgang om at lære hinanden at kende, og så vil mulighederne og udviklingspotentialet vise sig hen ad vejen.

Vi vil komme med flere inputs fra blandt andet Morten Høj Jensen og Lars Seier i den næste artikel, men indtil da, så kan du se hele vores interview med Bjarne Riis herunder. Vi beklager den middelmådige lydkvalitet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.