Det blev endnu engang Alen “Arrow” Barakovic, der løb med sejren, da der mandag aften blev afviklet 4. runde af FIFA Series på Dan’s Poolhall.

Trods en uvant tam start på turneringen, hvor Wicked-spilleren lagde ud med en uafgjort efterfulgt af to smalle 1-0 sejre, var det alligevel nok til, at sikre førstepladsen i gruppen og avancement til 1/8-finalerne.

I denne runde lå der en mindre sensation og lurede, da Kristoffer “Smedstrup” Smedstrup pressede Team Skive” helt ud i straffespark og først efter 7-8 forsøg blev kampen afgjort til “Team Skives” fordel.

“Team Skive” missede dog chancen for, at forsvare sin titel fra forrige turneringen, da han i kvartfinalen måtte se sig slået af 3-1 Alen “Arrow” Barakovic, der forinden havde sendt “DiegoMaister” ud med et nederlag på 2-0.

Kvartfinalerne vil også blive husket for den historiske straffesparkskonkurrence imellem Christian “Aaby” Nielsen og Andreas “Sama” Schou, hvor begge demonstrerede hidtil uset håbløshed i disciplinen, hvor der undervejs blev brændt 8 straffespark i streg. I sidste ende trak Christian “Aaby” Nielsen det længste strå og kunne avancere til semifinalen, hvor Andreas “Hedegaard9” Hedegaard ventede.

Her manglede Christian “Aaby” Nielsen de sidste marginaler og Andreas “Hedegaard9” Hedegaard blev finaleklar med en smal 2-1 sejr.

I den anden semifinale mødte Alen “Arrow” Barakovic aftenens overraskelse, Ahmad “Ghandi” Ghandour. “Ghandi” havde dog haft heldet med sig, da han i sin 1/8-finale var bagud i straffesparkskonkurrence mod Brian “Ulstrup” Nielsen, da strømmen gik. Kampen måtte startes forfra og “Ghandi” vandt her i golden goal.
Heldet var dog opbrugt i semifinalen og “Ghandi” måtte se sig slået med 1-0.

Finalen blev en tæt affære, men Alen “Arrow” Barakovic viste den fornødne skarphed og hev aftenens fjerde 1-0 sejr i hus.

Med sejren har Alen “Arrow” Barakovic nu vundet 3 ud af 4 turneringer i denne sæson på Dan’s Poolhall, og han sikrede sig derfor igen 500 kr. og en lækker mus fra GeekUnit.dk

Der resterer nu kun en runde af Dan’s Poolhall FIFA Series og der er tæt kamp om, at komme i top 16 på leaderboardet og dermed sikre sig en plads til finaleturneringen d. 27. februar.

Sidste chance for, at sikre sig point til leaderboard er mandag d. 6. februar og du kan købe billet her!

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.