Al-Bacha annoncerede i går, at han ikke var inviteret på forhånd til årets FIWC – et faktum, der fik mange danske fans op af stolene i frustration, inklusive ejeren af Tricked eSport, Morten Høj Jensen.

Mohamad Al-Bacha blev den yngste vinder af FIWC nogensinde med et af de vildeste comebacks nogensinde i den fantastiske finale i FIWC 2016. Dette var en præstation, som hele verden hyldede ham for. Og kotumen har hvert år været, at vinderen er blevet inviteret eksklusivt tilbage til næste års udgave af FIWC, som alle andre vindere. Dog har dette nu ændret sig for Al-Bacha. Efter vi i går bragte nyheder om FIWC, var Al-Bacha ude på sin egen Facebook-fanside for at sige at han desværre ikke var kvalificeret direkte, en nyhed, der kom som et chok for alle danskere. Morten Høj Jensen udtaler i et interview til esportsmagasinet.dk:

“Det, der ryster os mest, er, at vi ikke har fået noget at vide før eventet i Zürich. Mohamad er rystet og ked af det. Han har slet ikke gjort sig klar til at skulle kvalificere sig på samme måde igen, fordi det var en selvfølgelighed, at han blev inviteret.”

Et af de punkter, som Morten for alvor kritiserer, er FIFA’s introduktion af FICWC, en direkte kvalifikationsmulighed til FIWC, hvor der udelukkende er professionelle fodboldklubbers spillere med. Dette vil altså sige, at Wolfsburg, West Ham og endda også OB vil få meget lettere ved at få deres spillere kvalificeret, da de nu har en direkte indgang. Dette er heller ikke noget, som Morten Høj Jensen på nogen måde er tilfreds med, hvilket han også gad udtryk for i sit interview.

“Fodboldklubberne er gået ind i FIFA for underholdningens skyld. Vi andre er her kun på grund af det sportslige. FIFA har misset nogle grundlæggende pointer, når man vælger at favorisere fodboldklubber, som først er kommet ind i gamet for ganske nylig.”

Det er svært at sige præcist hvor mange spillere, der via denne kvalifikationsmulighed får lov til at forsøge at spille sig med til FIWC 2017, men i øjeblikket eksisterer der ikke mere end 12-15 spillere rundt omkring, der er tilknyttet fodboldklubber fra øverste skuffe. Derfor er dette også en meget begrænset skare af spillere, der får to pladser til FIWC. Mange danske fans af Mohamad, og hans venner, føler sig derfor meget snydt. Hassan Al-Saraf startede i går en bevægelse i protest mod FIWC’s beslutning, hvor folk opfordres til at bruge hashtagget #InviteBacha som en appel til FIWC. Du kan se hans oprindelige Twitter-opslag her.

 

Der er altså lagt op til en større sag i kampen om at få Mohamad Al-Bacha til VM i FIFA igen i år – vi bringer et større interview med Al-Bacha senere på ugen.

Se med herunder hvordan det gik til da Mohamad vandt i New York i marts.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.