Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha har nu også offentliggjort de to hold, som han ønsker at benytte, når han på mandag tager hul på FIFA Interactive World Cup.

Tidligere i dag, kunne vi præsentere August ‘Agge‘ Rosenmeiers valg til FIWC, som er det officielle VM i FIFA. Nu kan vi også fortælle om de to hold som Mohamad ‘Bacha‘ Al-Bacha har valgt at benytte i New York.

Alle deltagerne får lov at have en 1. prioritet og en 2. prioritet, og her vil de oftest vælge deres 1. prioritet, hvis de kan komme til det. Det er dog ikke tilladt, at begge spilere benytter de samme hold, så derfor skal spillerne værmo fiwce beredt på, at de muligvis ikke får lov at bruge 1. prioriteten hver kamp.

Bacha har, ligesom Agge, valgt Brasilien og Frankrig, men modsat Agge har Bacha valgt at benytte Frankrig som førsteprioritet, mens Brasilien er backup.

Jeg har valgt at spille med Frankrig og Brasilien da jeg mener at det er de 2 bedste hold i spillet i år, og de passer godt til min spilletstil. Jeg overvejede Portugal og England i en periode, men jeg synes ikke, at nogen af holdende har et godt hold hele vejen fra forsvaret til angreb, hvis vi ser bort fra Frankrig og Brasilien”, fortalte Al-Bacha, som herefter blev spurgt ind til, hvordan han har det med, at man kun må benytte landshold i turneringen, samt hvordan han vil forberede sig med disse hold:

“Jeg har det fint med det da jeg har spillet fint med landshold, bla. med Frankrig hvor jeg engang nåede en Gfinity finale. Det havde også været ret kedeligt med et VM hvor var Real Madrid. Jeg forbereder mig ved at træne op med landshold, både i Gfinity og med min coach, HassanPlayer, offline, hvor vi begge bruger landshold. Problemet med Gfinity er, at man ofte støder ind i Real Madrid, og det giver dermed ikke en fair kamp, hvis jeg enten er Brasilien eller Frankrig mod Real Madrids komplette hold”, sluttede Al-Bacha.

Ønsker man at følge med i verdens største FIFA-turnering fra næste uge i New York, kan det hele følges på FIFAs Youtube-kanal. Mere information om streaming og tider kan findes her, og vi vil løbende komme med mere information op til turneringen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.