Med to nederlag i de to første kampe så ikke meget ud til at lykkes for verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier, som lige akkurat fik kæmpet sig videre på en 3. plads i en gruppe, der bød på en enkel stor overraskelse.
Den første kamp skulle ellers have været en lille walkover mod MyFes_WaRrloR, men på trods af et massivt spilovertag og flere gode chancer, lykkedes det ikke for Agge at få huld på bylden. Det resulterede i en scoring mod sig i 35 minutter, og det blev kun værre da MyFes_WaRrloR udbyggede føringen i 2. halvleg. Derefter hjalp det ikke det store, at Agge reducerede til 1-2, som også blev kampens resultat. Efterfølgende kamp var mod franskmanden Neyo, som vandt 3-1 og dermed så det svært ud for Agge, som havde 0 point efter 2 kampe og dermed var presset til en sejr mod den spanske mester Victor Sanchez.
Agge skulle dog også komme i gang i denne kamp. Efter en rolig start, begyndte spillet endelig at flyde og afslutningerne sad, som de skulle. Det gav en sejr på 5-0, hvorefter han slog Rohan Ranjan fra Indien 2-1. Disse resultater gav Agge en smule luft frem mod de sidste tre kampe, hvor flere situationer skulle vise sig at være altafgørende.
Mod Prodigy_V i 5. kamp kom Agge hurtigt foran 1-0 og havde fuld kontrol over kampen, indtil 67. minut, hvor Prodigy formåede at udligne og derefter kom foran på et meget heldigt mål. Heldigvis formåede Agge at lægge bolden ind bag keeperen en sidste gang og dermed få 2-2 i en yderst tæt kamp. Dermed lå Agge udmærket i svinget inden næstsidste kamp, hvor en sejr kunne gøre underværker for hans chancer.
Det startede dog ikke helt godt, da hans mostander, Tiko, scorede lige inden halvleg og satte maksmalt pres på Agge. Det holdt indtil 88. minut, hvor tekniske fejl opstod og en pause på næsten 10 minutter fulgte op på en frustrerende dag for Agge. Det lykkedes dog Agge at sætte bolden ind i de døende minutter til resultatet 1-1, og derfor kunne han med en sejr over Ufenok i sidste kamp sikre sig billetten videre. Kampen nåede dog aldrig at blive spændende, og efter 10 minutter stod kampen 2-0 til Agge, som endte med at vinde 7-1 over russeren, som allerede var videre. Dermed kunne Agge snuppe 3. pladsen foran ukrainske Tiko, der gik videre på målscorer foran Victor Sanchez og Prodigy, som derfor er færdige i turneringen.
Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg spiller sine gruppekampe fra kl. 14.30, og det hele kan følges i vores live updates.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!