Den 22. og 23. august er der stor finale i Play Like A Legend-serien fra Gfinity. Det store finaleevent bliver afholdt i London på Gfinity Arena, og der er naturligvis dansk deltagelse. Verdensstjernen August ‘Agge’ Rosenmeier har nemlig fået et wild card, og er derfor automatisk kvalificeret til finaleeventet. Præmierne er 7000 dollars til nummer 1, 3500 dollars til nummer 2 og 1750 dollars til nummer 3/4. Vi har naturligvis talt med Agge om hans forventninger til eventet.

“Jeg glæder mig rigtig meget. Det er godt vejr, og der er lang tid siden jeg har været til en FIFA-turnering. Når det så samtidig er på FUT, kommer jeg til at prøve en anderledes turnering og det bliver forrygende!”

Vi spurgte også Agge om han var klar på sin modstand, der bl.a. talte en tidligere vinder, samt om han føler sig som favorit, som han blev spået til af en af eksperterne, David Bytheway:
“Jeg tror, at på papiret er jeg rimelig stor favorit til at gå videre, men jeg tør godt vove at påstå at jeg ikke har investeret de samme antal timer i FIFA 15 og FUT som de 15 andre deltagere. Så formmæssigt skal jeg have trænet hårdt her de sidste par dage. Mit kendskab til spillerne i gruppen er begrænset. Men jeg ved at de to franskmænd spiller possesion-bold, og specielt Epsilon Rocky formår at få sine modstandere til at falde i søvn qua sin helt utrolige langsomme spilopbygning, så her skal jeg nok have drukket to kopper kaffe inden og måske taget en energi bar – så skulle der også være styr på det. Jeg håber jeg kan drage fordel af min mentalitet, men jeg må indrømme jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal forvente – jeg tror jeg går ud og tager en kamp af gangen og prøver at spille mit spil og have det sjovt!”

Vi ønsker naturligvis Agge alt held og lykke – hvordan tror du, det kommer til at gå Agge?

Vil du se pre-showet, kan det ses på videoen herunder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.