I går blev der på Gfinity spillet den sidste kvalifikationsturnering for at komme til den første af tre sæsoner i årets Play Like A Legend, der bliver spillet på Xbox i Gfinity Arena i London den 13. februar. Med en præmiepulje på næsten 48.000 kroner, er der lagt op til noget af en stor turnering, som bliver afholdt af Gfinity, der gentager sidste års succes.

August ‘Agge’ Rosenmeier annoncerede så på sin Twitter ved 17-tiden i dag, at han var kvalificeret som den bedste spiller i sin region. Agge har været flyvende i kvalifikationen, og derfor kan han nu se frem til en stor tur til London den 13. februar!

“Jeg er super glad for kvalifikationen, da det er en prestigefyldt turnering med glimrende spillere. Niveauet er sindssygt højt – alle de bedste spillere i verden prøver at kvalificere sig! Jeg var heldigvis allerede kvalificeret efter 2 turneringer, så jeg har faktisk haft det meget roligt i denne uge og har ikke behøvet at spille. Når jeg formår at kvalificere mig ud af så mange stærke spillere, vidner det om en vis kvalitet trods alt. Jeg mangler stadig lidt mere events med FUT før jeg kan bekræfte mig selv som topspiller, men jeg synes jeg er godt på vej. Forventninger er at vinde selvfølgelig, men hvis jeg får en top 3 placering vil jeg også være tilfreds.” – Fortalte August Rosenmeier om sin kvalifikation.

 

Hvor store chancer har Agge i London?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.