Den evige 2’er, Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg har været gennem noget af et år 2014. Mens store dele af FIFA 2014 bestod af store skuffelser, manglende resultater og dårlige præstationer, har de seneste par måneder været en stor forløsning for sjællænderen, som for en måned siden fik sit internationale gennembrud til ESWC i Paris, hvor han endte med en top 16 placering og tilmed var ekstremt overlegen i et drabeligt gruppespil. Primeturbo spillede store dele af 2014 i FIFA Team Copenhagen, men efter oprettelsen af storholdet Chiefs of Copenhagen, forlod Primeturbo FTC og blev en del af lokalrivalerne, som også kan prale af at være i besiddelse af verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier.
Vi har snakket med Primeturbo om 2014, fremtiden og hans store rivalisering med Agge:
“Hej Lars. Du har i år fået din internationale debut og ligner på nuværende tidspunkt den næstbedste spiller i Danmark. Hvordan har Fifa året 2014 været for dig?”
“FIFA året 2014 har været helt fantastisk. Især i den sidste halvdel har det været sjovt. Dog har der været nedture også, men det kommer der og de kan være hårde, men lige nu går det godt.”
“Hvad er dit største resultat i 2014?”
“Årets resultat var nok 2v2 med Daniel, hvor vi vandt DM uden at lukke et eneste mål ind, som var en sindsyg flot præstation, hvor Daniel skal have ros for hans dygtighed til at bære holdet frem. Og så 1 pladsen i gruppespillet til ESWC, som var meget uventet og stort.”
“Hvad er din største oplevelse med Fifa i år?”
“At opleve et internationalt event kan ikke beskrives. Personerne der var med i Paris gjorde turen 10 gange bedre og jeg takker alle partnere og Sports-gaming.dk for turen”
“Har du nogle ærkerivaler, som du elsker/hader at spille mod?”
“‘Agge er selvfølgelig min ærkerival i Danmark. Ellers må det være Epsilon Brian fra Frankrig, som jeg har drabelige dueller med.”
“Hvad er planerne for Fifa året 2015?- Hvilke turneringer skal du deltage i?”
“Jeg deltager i alt der kommer af større turneringer. Så er planerne at udfordre Agge på tronen og hjælpe Chiefs længere frem. Min målsætning er at komme til flere udlandske events som FIWC, da oplevelserne er for fede og det er det som er det bedste ved FIFA.”
“Hvem vinder DM?”
“Håber stærkt på at jeg kan udfordre Agge, men enten gør en Chiefs spiller det, ellers bliver det Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund.”
“Hvilken placering har du på ranking listen når året er omme?”
“Jeg har forventninger om at holde på 2 pladsen, men det bliver svært med så mange gode FIFA spillere i Danmark.”
“Hvilken dansker kommer til at overraske mest i 2015- Hvilken dansker kommer til at skuffe mest i 2015.”
“Marcus Gam Kok tror jeg kan blive fugl eller fisk, men tror på ham da spillet passer hans stil. Ellers tror jeg Anders ‘MrSuit‘ Bollerup eller Jacob ‘Kragefucz‘ Kragelund skuffer i år.”
“Har du nogle afsluttende ord, som du gerne vil ud med, før vi takker af?”
“Jeg vil gerne takke Chiefs of Copenhagen for at have mig med på holdet og sponsorene Le Fix og Hungry.dk med at gøre Chiefs muligt. Jeg takker for samarbejdet med FIFA Team Copenhagen og takker mine gamle holdkammerater for forståelsen af skiftet til Chiefs.”
Husk at følge med i morgen, når vi snakker med en af de rigtig stærke FIFA Teams.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!