Et år er gået i Youtube-branchen – Hvor langt er FifaRalle kommet siden årsskiftet til 2015? I dagens afsnit af julekalenderen her på siden, kigger vi nærmere på den danske drible-konge inden for FIFA, Rasmus Klaustrup, mest kendt som FifaRalle.

I gårsdagens låge, kiggede vi på Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg, der har haft god succes med konkurrencedelen af FIFA. I dag fokusere vi mere hen mod ‘Entertainment-delen’ af FIFA, hvor at den danske FIFA-YouTuber, Rasmus Klaustrup, mest kendt som FifaRalle, er i hovedrollen.

Kort sagt, så er FifaRalle en 22-årig dansk YouTuber, der optager sig selv spille FIFA og for det meste FUT, hvor han kommenterer indover på engelsk. Valget på at gøre det hele på engelsk har været med til at give ham et stort internationalt gennembrud, og muligheden for at lave videoer med andre store FIFA-YouTubers i verden såsom Kazooie96. FifaRalle store kendetegn er hans tonsvis af skillmoves og driblinger i hver eneste video, og hans mest populære FIFA-serie er ‘Let’s FIFA 16’. fifaralle

Året 2015 har været et megetrodet og hårdt år for Ralle, der selv op til mange gange er blevet nødt til at undskylde over for sine følgere via videoer, at der ind imellem ikke har været tid tilovers til at gennemføre den daglige mængde videoer fra hans side af, og den store grund til det, har været at Ralle har valgt at tage på universitetet for at sikre en god fremtid til den dag han vælger at stoppe som YouTuber.

Derfor kunne det sagtens tænke, at det også er derfor, at han har kørt de mere sikre videoer og serier som han har prøvet af før, da han ikke har haft tiden til at starte op på nye store projekter. Og Let’s FIFA serien som han har kørt siden FIFA 13 har aldrig fejlet for Ralle:

Men selvom at det har været et hårdt år til tider, så vil Rasmus Klaustrup alligevel kunne kigge tilbage på året, og huske det som året hvor han rundede 300.000 subscribers, og lige nu er han helt oppe på over 330.000, der følger hans kanal. Året har budt på fede rejser, mange flere følgere, mødet med nye menneskser i YouTube-branchen, men som det vigtigste af alt for Ralle – Overgangen til FIFA 16 med masser af timers underholdning foran TV’et og computeren.

Laver Ralle andet udover sine FUT-videoer?

For at det hele ikke bliver ensformet, så sørger FifaRalle også for at udgive noget andet end sine typiske videoer såsom ‘Let’s FIFA 16’, der hurtigt kan blive kedeligt, hvis der er en for stor mængde af det. Dette har han gjort i år ved blandt andet at lave noget nyt man ikke rigtigt har set Ralle komme ind på førhen, nemlig en ‘Career mode’, hvor han stadig forsøger sig at drible igennem hele det computerstyrede forsvar:

En anden måde Ralle har forsøgt sig med, er via de meget populære Q&A’s (Questions and Answers). Her besvarer han sine følgeres spørgsmål som de stiller på diverse sociale medier og laver til tider også nogle sjove challenge ud af sprøgsmålene:

For andet år i træk blev FifaRalle også inviteret over til EA’s hovedkvarter i Canada, hvor han fik muligheden for at være en af de allerførste til at teste det nye FIFA 16. Her er en af de mange interessante videoer Ralle fik udgivet i den periode:

2015 var også året, hvor FifaRalle fik muligheden for at komme på et hav af forskellige ture rundt om i verdenen. Her benyttede han sig altid af ‘Vlogging’ som kan ses herunder, da han tog til to store events i Tyskland:

 

Dermed var det alt for dagens julekalenderafsnit – Vi ville meget gerne have bragt jer et interview med Rasmus, men han havde travlt her i julestriden og derfor må I have det til gode. I morgen sætter vi fokus på en svensk-profil, der har været meget aktiv i løbet af 2015 til de danske offline turneringer – Så følg med!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.