Vi har nu passeret den første dag i december, og det er dermed blevet tid til at snakke med den næste person, som er med i dette års julekalender. Clan eSpumas FIFA-coach, Jeppe Højfeldt, er 2. decembers hovedperson.

Det er blevet den 2. december, og derfor er det også blevet tid til at hive fat i den næste person, der gæster årets julekalender her på siden. I går fokuserede vi på DHG E-Sports’ Frederik Fredberg, og dét afsnit, kan du læse ved at klikke her.

I dag skal vi derimod snakke med Jeppe Højfeldt, som har haft en stor indflydelse på det danske FIFA-team, Clan eSpuma, det seneste stykke tid, efter at han blev kronet som deres FIFA-coach, og dermed kom til at stå med en masse ansvar.

hoejfeldt-1Oktober-måned sidste år, var en meget hektisk og mærkværdig måned for Jeppe Højfeldt. Her startede måneden godt ud for ham, da han fik en aftale på plads med holdet Clan eSpuma. To uger senere, blev det gode forhold mellem eSpuma og Højfeldt så til gengæld brudt op, da holdets ejer valgte at smide to mand af holdet ud af det blå. En af dem var Jeppe Højfeldt, som herefter udtalte sine store skuffelser i et interview her på siden.

Den 15. september 2016, ikke en gang ét år senere, vendte Højfeldt så pludselig tilbage til eSpuma, og denne gang som holdet FIFA-coach ovenikøbet. Præcis ligesom episoden for under et år siden, kom dette som en stor overraskelse for mange, men Jeppe Højfeldt var altså vendt tilbage, og skulle nu starte på en frisk igen.

Hør her, hvad hovedpersonen havde at sige om sit år:

“Mit 2016 har været lidt op og ned. Jeg har på ingen måde leveret nogle spillemæssige resultater, men det har klart reddet året, at jeg fik tilbuddet om at komme tilbage på holdet i en rolle, som jeg føler, at jeg passer rigtigt godt til.”

hoejfeldtSiden da har tingene virket til at fungere positivt på holdet, og vi ønskede at høre Højfeldt, hvad han havde bidraget med for at holde styr på tingene:

“Den positive stemning er bestemt noget, jeg har lagt mærke til, og noget jeg ligger meget stor vægt på. Indtil videre har der ikke været behov for en bestemt indsats for at holde tingene i orden, da det for mig har været en selvfølge, at der er styr på tingene, fordi der har været klare linjer for, hvordan tingene skulle gøres fra dag ét.”

Efter hans comeback på holdet, mener han dog ikke, at resultaterne ligefrem har levet op til forventningerne:

“Nu har vi som hold siden jeg kom til ikke deltaget til så mange events, så det eneste jeg rigtigt kan vurdere udfra er Copenhagen Open og Nicklas Things 3. plads til FC Midtjylland Cup. Jeg er naturligvis glad for Nicklas’ 3. plads, men præstationen til Copenhagen Open levede på ingen måde op til forventningerne.”

Men med blot et par måneder i spidsen for holdet, har Højfeldt naturligvis heller ikke haft oceaner af tid til at at bringe sin trup i toppen af dansk FIFA. Kunne 2017 til gengæld vise sig at blive det gyldne år?

“Jeg håber selvfølgelig på, at 2017 bliver året, hvor vi folder os ud som hold og leverer på et højt niveau. Jeg mener helt klart, at vi har mulighederne for at blande os i toppen, men man må samtidig erkende, at de andre hold har et højt niveau, så derfor kræver det ekstra skarphed for at kunne blande sig i toppen. Bevarer holdet den fortsatte tro på tingene, så kan jeg ikke se, hvorfor 2017 ikke skulle kunne blive vores år.”

Optimismen var det rette sted for Højfeldt, men var troen på sit nuværende mandskab så også det? Hør her hans svar:

“Jeg er pt. tilfreds med min trup, men jeg vil samtidig ikke udelukke ændringer. Hvis spillerne fortsætter med at arbejde hårdt for at blive bedre, så ser jeg ingen grund til at ændre på truppen – men i sidste ende er det op til spillerne at udvikle sig og levere for at bevare pladserne på holdet.”

Og her var så Højfeldts sidste ord i interviewet:

“Til sidst vil jeg gerne opfordre alle, der sidder derhjemme og overvejer at tage afsted til turneringerne til at gøre det. Vi har et fantastisk community, og det er altid en fornøjelse at være afsted.”

Med de positive ord fra eSpuma-coachen, kan vi ikke vente med at afsløre det næste ansigt i årets julekalender. I morgen har vi et nyt portræt klar til jer, som indeholder endnu en betydningsfuld spiller fra vores fantastiske community!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.