Bag låge nummer 15 finder vi en spiller, der står bag et yderst imponerende comeback. Med stærkt spil til samtlige store turneringer i FIFA 15 er han yderst svær at komme udenom, når man skal se på favoritterne til det nye års største turneringer.

Wahed ‘The Kid‘ Obayd er tilbage på FIFA scenen efter flere års fravær! En af Danmarks allerbedste spillere i 2010 er endnu en gang blandt eliten på nuværende tidspunkt, og han ser ikke ud til at være færdig med at imponere.

Waheds comeback var tilbage i september under DM i 2014, og her hentede han en plads i top 32, men allerede en måned senere var han mulehår fra en plads i Paris efter den danske kvalifikation til ESWC, som Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg løb med efter en dramatisk finale. Dette fulgte han op med en 3. plads til The Experience, hvor Barnewitz løb med finalepladsen og her tabte til verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier.

Vi tog en snak med Wahed om 2014 og hans forventninger til det nye år:

“Hej Wahed. Hvordan har FIFA året 2014 været for dig?”

“FIFA året 14 har været et rigtig godt år for mig og for mit cv. FIFA15 er kommet ud og jeg er godt med fra start. Jeg elsker FIFA 15 i forhold til gameplay da det går hurtigt og indeholder lidt mindre tiki taka spil.”

“Hvad er dit største resultat og din største oplevelse i år?”

“Mit største resultat i 2014 er min 2.plads til ESWC i århus hvor jeg tabte til Primeturbo. Jeg har kun stillet op til 3 tuneringer i 2014. DM i FIFA 14 hvor jeg sluttede i top 32. ESWC 2.plads også Experience 3.plads, så det må igen være ESWC.”

“Har du nogle ærkerivaler, som du elsker/hader at spille mod?”

“Jeg elsker at spille mod Adel. Og ellers alle fra Chief of Copenhagen, da de er danmarks bedste hold.”

“Hvad er forventningerne til 2015?”

“Jeg har altid høje forventninger til mig selv, så jeg vil deltage i alle store tuneringer med håb om at vinde”

“Hvem vinder DM i FIFA 15?”Wahed julekalender

“Det er svært at sige hvem der vinder DM 2015 men jeg synes, at der er mange, der kan udfordre Agge i år. Jeg går som sagt efter at vinde alt, hvad jeg deltager i”

“Hvilken placering har du på Ranglisten, når året er omme?”

“Jeg går ikke så meget op i den rangliste, men håber på en top 5 placering”

“Hvem kommer til at overraske i år?”

“En der kommer til at overraske er Marcus Jørgensen. God defensivt og vild i offensiven.

“Har du nogle afsluttende ord, som du gerne vil dele med den danske FIFA scene?”

“Tak til Sports-Gaming for at yde den store indsats og er med til at gøre FIFA meget større i DK.”

 

Vi siger tak til Wahed ‘The Kid‘ Obayd og ønsker ham held og lykke i det nye år. Det bliver spændende at se om han holder det høje niveau og måske vinder en stor titel på den danske scene. Følg med i morgen, hvor vi bringer et interview med verdens måske bedste FIFA spiller på nuværende tidspunkt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.