I dag er det den 12. December, og vi er nu nået til et af de helt store teams i Danmark, FIFA Team Fyn. FTF har haft et år med massere af udskiftninger i truppen, hvor spillere som Lasse Bækkelund, Nicklas Rex og Malthe Puck er blevet erstattet med Robin Bangsø, Claes Hansen og Kent Brylle. FIFA Team Fyns største resultat ligger i starten af året, hvor den daværende spiller, Lasse Bækkelund, som kom på 2. pladsen til Exclu Management. Udover det er det værd at nævne Christian Corells seneste resultater, hvor det er blevet til en kvartfinale plads til den danske ESWC kvalifikation, samt en semifinale plads til The-Experience. Udover det er FIFA Team Fyn selvfølgelig forsvarende mestre i team turneringen.
Vi har fået en snak med nuværende manager Mads Grønmar omkring holdet og dets fremtid.
Hvordan er året 2014 gået for FIFA Team Fyn?
Det har været et udemærket år, selvom de store resultater er udeblevet. Skiftet til next gen og inaktive spillere har gjort at vi måtte rokerer rundt på teamet. Og jeg synes vi har samlet er solidt team, som er klar til 2015.
Hvilke præstationer er I specielt stolte over?
Vores største præstation i år kom helt tilbage i januar til exclu turneringen, hvor Lasse Bækkelund blev 2’er, da han stadig var en del af teamet. Andre resultater der bør nævnes er Corells kvartfinaleplads til ESWC kval, dertil skal lægges hans meget svære gruppe.
Hvad er forventningerne til næste år? Hvad satser I på at vinde?
Som det første vil vi rigtig gerne forsvare vores titel i FIFA Team Challenge. Og ellers er målet at være repræsenteret til samtlige af de større turneringer, og der går vi selvfølgelig efter at vinde hver gang, selvom der er rigtig stor konkurrence.
Hvor tilfreds er du med truppen som den ser ud nu? Kommer der ændringer i 2015?
Jeg er meget tilfreds med truppen. Vi har plads til et par spillere endnu, men vi har ikke travlt med at finde nogen, vi venter gerne til den helt rette spiller dukker op.
Hvilket team har forstærket deres trupper bedst?
Det kan jeg ikke udtale mig om, ved ikke rigtig hvordan de andre har forstærket sig. Jeg kan kun sige at jeg selv er yderst tilfreds med vores forstærkninger.
Hvilket team har gjort det allerbedst i år?
Synes ikke der er nogen teams der har gjort sig bemærket, heller ikke os selv.
Hvilket team har skuffet?
Der må jeg nok nævne os selv, vi har ikke fået det gennembrud på den offentlige scene, som vi havde håbet på.
Mon ikke FIFA Team Fyn nok skal komme tilbage på den øverste scene i dansk FIFA. Følg også med i morgen for at se hvad der gemmer sig under låge nummer 13.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!