I løbet af i dag blev lineuppen for Wicked Gaming – David Merkisteins nye e-sports-hold – annonceret, og det var med en meget velkendt spiller i front, nemlig den tidligere ESWC-deltager og nuværende nr. 2 på den danske rangliste Lars ‘Primeturbo’ Korreborg. Vi har talt med holdets ejer og manager om forventninger til holdet samt hvilken rolle netop Lars skal spille.

“Jeg er meget stolt af det hold vi har fået sammensat. Det er 4 meget stærke spillere, som med en masse træning sammen kan blive endnu stærkere. Jeg glæder mig utrolig meget til at se dem repræsentere Wicked Gaming til de forskellige events rundt omkring i landet! Lars er nr. 2 i DK, og det siger ikke så lidt om hans FIFA evner. Lars har været med til at sammensætte vores FIFA-hold og han får dermed en stor betydning på og omkring holdet. Og jeg ser virkelig frem til hvad han kan drive FIFA-delen frem til. Lars er en meget vigtig brik på vores FIFA hold. Jeg har store forventninger til holdet da jeg ved holdet besidder masser af skills, men nu skal holdet lige lære hinanden bedre at kende og komme igang med træningen sammen. Men jeg tror bestemt på at der nok skal komme nogle flotte resultater inden alt for længe.”

Vi har naturligvis også talt med Lars om hans første hold siden Copenhagen Wolves.
“Jeg valgte Wicked Gaming pga. min fortid i FTC med David, og vi blev enige om at jeg vil få en ledende rolle omkring Fifa holdet, så jeg stort set selv har haft muligheden for at bestemme, hvem der skulle med på holdet, og med samarbejdet med FTC som akademi, så ligger der en god mulighed for at udvikle ungdomstalenter, så vi kan få et endnu højere niveau i det danske FIFA-community. Som du sagde, så blev jeg nr. 2 til DM, hvilket jeg er rigtig stolt af. Og jeg er stadig ekstrem glad for den finalekamp med Agge, som fik noget af det bedste frem i os begge to. Den kamp gav mig en stor lyst til at lave en bredere Danmarkstop, så mit store mål sammen med WG er at hjælpe unge talenter med at blive dygtige FIFA-spillere, så de i fremtiden kan udfordre Agges rekorder (hvis overhovedet er muligt). Jeg håber selv på at blive i toppen af DK, men har mere fokus på at hjælpe andre med at blive mindst ligeså gode, så jeg også selv kan blive bedre.”

Det var altså lidt om det nye hold. Kan dette hold udfordre dominansen fra Tricked og Agge i Danmark?

Det fulde hold er således:
Daniel ‘Dingo’ Klink Nørremark Kristensen
Christian Corell
Frederik ‘Fredberg’ Søndergård
Lars ‘Primeturbo’ Korreborg

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.