Har du indtil videre haft utroligt svært ved at finde tid i weekenderne til at fuldende hele Weekend Ligaen i FUT Champions – så er der gode nyheder på vej til dig. Nu kan du nemlig også spille hele fredagen med.

Mange brugere har den første måneds tid i FIFA Ultimate Team flittigt fuldført de 40 kampe, der skal spilles, hvis man vil på f.eks. det ugentlige eller månedlige leaderboard. Dog er en del utilfredse kommentarer også strømmet ind på EA Sports’ sociale medier, og dette feedback har de så taget til sig.

fut-champs

Læs her om opdateringerne og mere om månedlige præmier.

De har nemlig valgt at forlænge Weekend Ligaen således, at man også kan spille om fredagen. Det vil sige, at alle spillere nu har tre hele dage til at fuldføre de mange kampe, hvilket i hvert fald bør hjælpe en del på det, hos dem, som ofte har travlt i weekenderne.

Weekend Liga starter fra nu af fredag morgen klokken 08:00 dansk tid, og slutter herefter mandag morgen samme tidspunkt.

Og det er faktisk ikke de eneste gode nyheder som FIFA Ultimate Team i dag har bragt til os. Fordi slutter man i Gold 3 ranking eller over, er man automatisk kvalificeret til næste Weekend Liga.

Sidst men ikke mindst kræver det nu færre vundne kampe for at komme i Gold 2 eller herover – hvor mange kampe man skal vinde, ved vi dog endnu ikke.

Alt i alt nogle lækre nyheder fra EA Sports, og nu er der i hvert fald ingen undskylning for ikke at præstere sublimt hver eneste weekend!

Læs også: Movember har ramt FIFA Ultimate Team

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.