EA har ændret deres Weekend League, således du nu maksimum kan spille 30 kampe på en weekend. Læs her om alle de nye tiltag, heriblandt samarbejdet med Division Rivals og det nye præmiesystem.

Fra 40 til 30

I dag kunne EA via. en dybdegående artikel endelig fortælle os alt nyt om deres FUT Champions-gamemode.

Den største headliner er, at Weekend League nu går fra, at hver enkel deltager kan spille op til 40 kampe til nu at kunne spille 25 procent færre, nemlig 30 kampe i løbet af hver weekend.

Selv om der længe har været spekulationer og debatter om, hvorvidt de 40 kampe var for meget til den almene FIFA-spiller, havde de fleste nok ikke forventet, at en ændring pludselig ville forekomme.

Samarbejdet med Division Rivals

Billedresultat for division rivalsDivision Rivals er det nyeste tiltag i FIFA Ultimate Team, og i FUT 19 kommer det til at samarbejde med FUT Champions.

Krydsningen af de to gamemodes har nu givet EA muligheden for at præsentere deres nye ‘FUT Champions Points’-system, hvilket betyder, at hver enkel bruger kan optjene point, som de kan bruge til at købe adgang til Weekend League, når de i hverdagene spiller med i Division Rivals. Desto højere division, man spiller i, og desto flere kampe, man vinder i købet af Division Rivals-ugen, biddrager alt sammen til det nye pointsystem.

Som en helt ny ting i år kan brugerne desuden selv vælge, hvilke weekender, de ønsker at indløse deres point, således de har muligheden for at vente med at bruge pointene til en weekend, der passer dem.

Når man så spiller Weekend League, er det naturligvis muligt at genkvalificere sig til den næste weekend ved at vinde nok kampe i weekenden. 11 sejre i Weekend League resulterer i, at man har indtjent nok point til en ny Weekend League-deltagelse, og hvis man mangler point, kan man selvfølgelig fortsat deltage i den efterfølgende uges Division Rivals.

Den skill-rating, som du får ved at spille Division Rivals, kommer ikke til at have en effekt på din matchmaking i Weekend League. Ønsker du en afklaring om matchmaking-systemet kan du læse om det her.

Nyt præmiesystem

I år vil det både være muligt at optjene sig rewards i form at pakker og coins, når man spiller FUT Champions. EA understreger dog, at det forbliver i FUT Champions, at man kan sikre sig spillets bedste præmier.

Dine Division Rivals-præstationer kommer ikke til at få en indflydelse på dine Weekend Leauge-resultater, men dine Weekend League-resultater kommer derimod til at biddrage positivt til din ugentlige Division Rival-score, da hver enkelt spillet kamp i Weekend Leauge giver pluspoint på denne konto.

Farvel til monthly rewards

Billedresultat for player picks fifa 19Til trods for at kampene er reduceret fra 40 til 30 i FUT 19, vil præmierne være de samme igen i år i Weekend League. Nu skal vi derimod vinke farvel til monthly rewards, der i stedet bliver udskiftet med det splinternye ‘Player Picks’-system.

For var du sidste år træt af stort og vel altid at få lige de røde kort, som du ikke ønskede i din månedlige pakke med røde kort, så skal du ikke gøre dig denne skræktanke længere.

Det nye – ugentlige – system gør det muligt for dig selv at vælge mellem de røde kort, så du kan udvælge præcis den spiller, du mangler på dit hold. I stedet for monthly rewards får du nu denne unikke mulighed efter hver enkel Weekend League, sådan dine monthly rewards ikke påvirkes af, at du ikke har kunne deltage alle fire weekender.

Mere information fremgår ikke om tiltaget, men vi kan forestille os, at jo bedre du klarer dig i den individuelle Weekend League, desto højere rated spillere kan du vælge i mellem. Dette må vi dog finde ud af til den tid.

Vi håber, at vi fik forklaret dig tingene, så de fremstod forståeligt, men ellers kan du selv læse hele EAs artikel på engelsk på dette link.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.