USAs absolut største sportskanal, ESPN, vil den 20. maj vise samtlige kampe ved FIFA 17 Ultimate Team Championship Series, når den endelige kvalifikation til FIFA Interactive World Cup tager sted i Berlin.

EA Sports og FIFA tager et kæmpe skridt i den rigtige retning, når de den 20. maj har sørget for en aftale med ikke bare USAs, men vestens største sportskanal, som vil TV-transmittere samtlige kampe ved FIFA 17 Ultimate Team Championship Series direkte fra Berlin.

ESPN har nu fået øjnene op for eSport, og de starter ud med at satse på FIFA.

Sportskanalen ESPN, der altid følger nøje med i alverdens store sportsbegivenheder vil altså nu, ifølge EA Sports, også træde ind på eSport-verdenen og vise hele den store FIFA-turnering i Berlin, som er den sidste kvalifikation forud for verdensmesterskabet i FIFA, FIFA Interactive World Cup.

Denne turnering vil kaste en kæmpe præmiesum fra sig bestående af hele $400.000, svarende til omtrent 2,7 milioner danske kroner, hvoraf førstepladsen løber afsted med $160.000 af dem.

“Vi har længe troet på kompetitiv gamings potentiale for at nå et bredere publikum, så snart spil bliver mere tilgængelige at spille samt mere tilgængelige at se,” fortæller senior vice president Todd Sitrin fra EA Sports om udsendelsen, der altså vil blive vist med både spansk-, portugisisk og engelsk tale.

Billeder fra ESWC i Paris sidste år.

Har man ikke adgang til kanalen, kan man naturligvis også følge med i løjerne på både Twitch og YouTube, hvor turneringen bliver livestreamet.

ESPNs vice president of programming and acquisitions, John Lasker, var også meget optimistisk om samarbejdet og ser et godt potentiale i kompetitiv gaming.

“Vi udvider vores portefølje til kompetitiv gaming for at inkludere events, der også kan give genlyd til traditionelle sport-fans, og EA’s FIFA Ultimate Team Championship Series egner perfekt til, hvordan vores hensigt er til at fortsætte med at tjene eSport-fans, der bevæger sig fremad.”

Et utrolig spændende samarbejde ser ud til at nærme sig, og dette kan i den grad gå hen og styrke hele verdenens syn på FIFA og eSport generelt – vi ser frem til at følge den store turnering i Berlin tættest muligt, som nok skal kaste flere overraskelser fra sig inden det hele går løs.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.