I den tyske virtuelle Bundesliga er der netop fundet en vinder af turneringen og førstepræmien på 10.000 euro – den unge tyske tidligere FIWC-deltager Daniel ‘Bubu’ Butenko.

I den største tyske turnering, TAG Heuer Virtuelle Bundesliga, er der fundet en vinder af den store finaleturnering. Turneringen er den eneste af sin slags, hvor alle Bundesliga-klubber har repræsentanter med, der spiller for deres navn. Et af de mest velkendte navne er den internationale stjerne Erhan ‘Dr. Erhano’ Kayman, der spiller for BVB Borussia Dortmund under turneringen.

Turneringen har forløbet ved at holdene har spillet interne kampe mod hinanden, og baseret på de kampe, så dannes der en rangliste med holdenes statistik. Turneringen minder resultatmæssigt på ingen måde om den reelle Bundesliga, da Bayern München og Borussia Dortmund placerer sig på hhv. 8. og 14. pladsen, mens topholdene er FC Ingolstadt og FSV Mainz. Og netop det førstnævne hold er det hold, som vinderen Daniel Butenko spiller for. Han har vist god form hele sæsonen igennem, og fortsatte den gode form ind i finaleturneringen, hvor han ikke taber en eneste kamp og spiller kun én uafgjort ud af de i alt 12 kampe, han spiller. Han vandt derfor på imponerende vis det tyske mesterskab og de 10.000 euro. Stort tillykke til Daniel!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.