D. 20.-22. September blev der afholdt Dansk E-Sport Festival i Hedensted Centeret. Her stod der FIFA 1v1 og 2v2 på programmet. Med 16 hold i 1v1 turneringen og over 30 spillere med i 2v2 turneringen, var der lagt op til en god turnering. En af grundene for det solide fremmøde kan have været at dette officielt var den sidste FIFA19 turnering før FIFA20 udkom – dette var i hvert fald et af de store samtalepunkter til selve eventen. Et af de andre store fokuspunkter til eventen var, hvor talstærkt Tricked Esport var mødt op. Spillerne deltog både i 1v1 og 2v2 turneringen. Første makkerpar der vakte opmærksomhed var vinderne fra turneringen ugen før i Svendborg Kulturhus. De endte desværre i en svær gruppe med andre Tricked Esport hold og så sig derfor desværre slået ud i gruppespillet. Det var derfor heller ikke nogen overraskelse at Tricked Esport endte med to hold i finalen – de eneste der virkede til at kunne slå Tricked Esport, var Tricked Esport selv.

I 1v1 turneringen var der hurtigt et navn der blev nævnt igen og igen selv inden turneringen var startet. Vidunderbarnet Anders Vejrgang fra AGF var nemlig ankommet. Som forventet var unge Vejrgang mødt op i fantastisk  form og kørte igennem gruppespillet med fornem stil. Med alt fokus på Vejrgang var der plads til at andre mindre kendte FIFA spillere kunne fokusere sig på deres spil og der var derfor nogle brilliante kampe allerede fra gruppespillet af. En af dem der viste sig at være i storform var Kevin Vaabengaard. Han formåede at kæmpe sig videre fra gruppespillet, kvartfinalen og helt til semi finalen hvor den stod på et brag af en kamp mod selveste Anders Vejrgang. Efter Vaabengaard var kommet foran i første kamp var der en uro blandt publikum – ”var det virkelig her kæmpetalentet skulle ryge ud?”. Men selv en Vaabengaard i storform og med et mål i forspring var han ikke noget match mod Vejrgang, som snuppede sejren og en plads i finalen hvor han skulle spille mod Mathias Bech Andersen fra Tricked Esport.

Mathias havde ikke haft en nem vej til finalen både udfordringmæssigt, men også det at han skulle igennem adskillige af sine holdkammerater fra Tricked Esport for at komme i finalen. Han viste sig dog den stærkeste af dem og stod nu i finalen mod Vejrgang. Selvom Vejrgang her var favoritten viste Mathias ingen form for frygt og scorede det første mål i finalekampene. Vejrgang var dog ikke til at ryste og vandt på fornemste vis finalen og de 3.500 kr. til stor tilfredsstillelse for det fremmødte publikum.

Tak for nogle gode turneringer i Hedensted i weekenden til alle spillerne!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.