TOTS blev i første omgang udsat, men i dag er den første omgang af TOTS-spillerne blevet annonceret. Nu er de her, og du har muligheden for at få fat i de spillere der endnu ikke har fået et IF-kort i FIFA 15, hvor blandt andet Marcelo fra Real Madrid optræder!


Den 2. maj havde mange FUT-fans nok forventet at få offentliggjort de årlige Team Of The Season-spillere, som er de fodboldspillere der har haft en god sæson i virkeligheden, men folket stod i stedet op til en helt anden nyhed, da EA Sports kunne udskyde TOTS-frigivningen.

Men nu, 18 dage senere, er de her endelig, og den helt store fest kunne starte, da man i dag klokken 22.00 dansk tid kan finde de første TOTS-spillere i pakkerne for dem som spiller på Xbox, mens PS4-spillerne kan finde dem i pakkerne klokken 23.00. De vil være at finde indtil midnat den 28. maj.

I første omgang vil der blive frigivet 3 x TOTS-hold, som er bronze, sølv og guld-spillerne, som i FIFA 15 endnu ikke har haft fået et IF-kort. Det vil sige at spillere som C. Ronaldo og L. Messi må vente i første omgang på deres TOTS-kort, som dog må forventes at komme senere når alle spillerne bliver frigivet.

Blandt de mere interessante spillere som har fået et TOTS-kort finder vi spillere som Marcelo fra Real Madrid, Matic fra Chelsea, Garay fra Zenit, Marchisio fra Juventus og den altid målfarlige Martinez fra Porto.

Den eneste dansker, som får et TOTS-kort, i denne omgang i hvert fald, bliver Mads Hvilsom, som går fra et kedeligt og billigt 63 bronze kort til et interessant og spændende TOTS 64 kort.

Du kan se alle TOTS-spillere på de 3 billeder vedhæftet artiklen.

  TOTS Guld

TOTS Sølv

TOTS Bronze

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.