Det lykkedes i søndags Tamer Taser at spille sig til sin første internationale turnering. Nu venter et LQE-event i Atlanta i maj, og vi har snakket med Wicked Gaming-profilen om netop dette.

Da der i sidste måned blev spillet FUT Champions Cup i Atlanta i USA, havde Danmark noget så sjældent ikke en repræsentant med i turneringen. Det samme bliver ikke gældende for maj måneds LQE-kvalifikation i netop Atlanta (licenseret kvalifikationsevent), eftersom henholdsvis Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen og Tamer Taser i weekenden formåede at sikre sig selv en billet til eventet.

Sidstnævnte har vi nu fanget til en reaktion og snak om det kommende event, der samtidig bliver Tasers allerførste internationale optræden til dato. Af den årsag var han naturligvis ovenud glad for at have kvalificeret sig.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, pÃ¥ scenen og stÃ¥rDet føles virkelig godt at kvalificere sig til sin første internationale turnering. Det er en helt anden følelse. Nu har jeg ligesom bevist noget, men især for mig selv. Nu ved jeg, at jeg har niveauet til det. Det giver momentum,” lød det indledningsvis fra Wicked Gaming-spilleren, som efterfølgende røbede, hvad han gjorde anderledes i denne kvalifikation ift. de tidligere for at opnå succes.

Troen på egne evner var der endnu mere denne gang samt ikke mindst en masse støtte, jeg fik undervejs. Det gjorde, at jeg kunne tro på mig selv og holde hovedet koldt.

Vi hørte efterfølgende hovedpersonen, hvornår han i løbet af kvalifikationen for første gang tænkte: “Nu er kvalifikation muligt”. Hertil fortalte han således:

Det tænkte jeg efter Swiss-gruppespillet, da jeg gik 8-2. Sidste kval tabte jeg allersidste kamp til Fredberg. Efter swiss tænkte jeg, at anden gang må være lykkens gang. Det lykkedes, og jeg har aldrig spillet så godt i noget tid nu.

At det lige skulle vise sig at blive Atlanta er heller ikke ligefrem noget, som Taser kunne klage over. Der er dog flere elementer ved oplevelsen, som han ser yderst frem til.

Jeg ser utroligt meget frem til det hele. Både turen og også kampene. Jeg glæder mig virkelig til at opdage et nyt miljø og nye mennesker. Det bliver så fedt at komme på den anden side kloden nærmest. Jeg har ikke nogle forventinger. Jeg vil tage det, som det kommer. Det er første gang, så nu vil jeg se, hvor langt jeg kan komme.

Til sidst i snakken hørte vi Taser om hans forventninger og målsætning for resten af sæsonen, både mht. eSuperligaen og de individuelle bedrifter.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, stÃ¥r og basketballbaneMålet er at vinde så mange kampe som muligt for at få en god personlig historik. Det vil også gavne holdet selvfølgelig, men jeg har fundet ud af, at jeg præstere bedst, når jeg tænker på det personlige. I forhold til min FIFA-karriere vil jeg fortsætte mit høje niveau, og jeg vil være sulten efter flere kvalifikationer, turneringer etc.

Vi takker Taser for snakken og ønsker ham held og lykke med resten af sæsonen.

I aften møder han og AGF Hobro klokken 21:45. Aftenens eSuperliga-runde byder også på topopgøret mellem FCK og Randers FC, der har kampstart klokken 20:45. Alt sammen på Dplay og Canal 9.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.