Vi har tidligere taget en snak med Esser og JoefromDenmark omkring 2018 og fremtiden, og nu er tiden kommet til vi tager en snak med Tamer Taser og Niklas Jakobsen.

Tamer Taser udtaler: “Jeg vil vurdere mit FIFA år som værende virkelig udfordrende, men også succesfuldt krydret med et par skuffelser. I starten af året var det FIFA 18, og jeg leverede virkelig gode FUT Champions resultater. Jeg endte i top 100 mange gange og jeg leverede også gode resultater offline. Jeg fik en 2. plads og nogle 3. pladser. I slutningen af 2018 (Hermed eSuperliga) gik det helt galt. Vi kunne ikke levere de resultater vi håbede på at levere. Efter de første par runder mistede vi allerede motivationen til de andre. Det endte med at jeg så “dårlig” ud, men efter eSuperligaen gik jeg hen og vandt Grand Slam, som virkelig var godt for min selvtillid, og det mentale. Det løftede lige mit hoved op igen.”

Niklas Jakobsen udtaler: “Jeg vil vurdere mit 2018 som mit bedste år indtil videre. I starten af 2018 var der ikke mange der kendte mig, men jeg startede i 2018 med at kvalificere mig til Grand Slam som var målet for mig – dog havde jeg sket ikke regnet med det kunne lykkedes og samtidig havde jeg aldrig turde håbe på min karriere tog den store drejning med deltagelsen i eSuperligaen.”

2019 er lige på trapperne, og vi har spurgt gutterne omkring hvordan de skal gribe dette an.

Tamer Taser udtaler: “Målsætningerne for 2019 er helt klart at vedligeholde samt øge mit niveau både offline og online. Jeg vil blive ved med at spille, og få trænet det der skal trænes. Hvis jeg er med til Sæson 2 i eSuperligaen, så vil jeg helt klart sigte efter en top 8 da jeg ved at jeg har niveauet til det. Dog skal jeg finde en klub igen til næste sæson.”

Niklas Jakobsen udtaler: “Mit mål for 2019 er at kvalificere mig til en international turnering – jeg har aldrig har været så motiveret som jeg er nu til at komme ud og prøve kræfter med nogle af verdens bedste spillere.”

Held og lykke til begge spillere – får vi dem at se i næste sæson af eSuperligaen også?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.