Syv skarpe serien er stærkt tilbage, og med nogle intet mindre end fantastiske besvarelser fra vores allesammens August Rosenmeier.

Hvilket spil foretrækker du hvis du ikke må vælge FIFA?

“Jeg kan godt lide et spil fortnite, men mest pga man kan sidde og hygge snakke med sine venner – ellers bruger jeg egentlig ikke tid på andre spil end FIFA. Også er der også CS:GO som jeg synes kan være sjovt at spille inde på kontoret i parken.”

Har du nogle særlige talenter udenfor FIFA, udover rigtig fodbold?

“Jeg vil nok sige potentialet altid har ligget på den virtuelle grønsvær, så der må der må vi nok holde den ved fifaen, hehe.”

Hvis du ikke havde FIFA, hvad ville så være din profession?

“Jeg tror jeg havde lagt alt mit fokus på fodbolden og håbet jeg måske kunne spille noget 1 division eller toppen af 2 division med lidt held og hårdt arbejde. Dog blev fodbolden halvhjertet efter fifaen fyldte mere og mere. Ellers har jeg altid gerne ville være fodboldkommentator eller arbejde med noget management.” 

Har du en sjov historie som beskriver dig som person?

“Jeg er egentlig på nogle måder en utrolig distræt person, og det ved mine venner og familie også. Jeg har ikke en specifik historie men et godt eksempel er at jeg feks ikke finde ud af at sætte et IKEA skab op selv med en manual, mens jeg så til gengæld kan nævne stort set samtlige danske landsholdsspillere i løbet af de seneste 10 år.”

Har du nogle ritualer inden du gør noget vigtigt?

“Tro er noget man gør i kirken.  Jeg har ikke nogen ritualer.” 

Ynglinsfodboldspiller?

“Jeg synes (kontroversielt nok som Arsenal mand) at en spiller som Moussa Dembele er en skøn fodboldspiller at se spille. Jeg nyder også at se Verratti, Isco, Modri og Rabiot – favoritten er dog en af mine bedste kammerater Frederik Schram fra det islandske landshold og FC Roskilde.”

Kan du fortælle lidt om din fodboldkarriere udenfor den virtuelle grønsvær?

“Jamen jeg startede med at spille fodbold da jeg var 5 år gammel i min hjemby, Frederiksberg hvor jeg spillede for FA 2000 i mange år inden jeg tog til KB og arbejdede mig op igennem holdende, jeg var dog aldrig tæt på School of Excellence, så jeg prøvede noget helt andet og tog ud på Amager til min nuværende klub B1908, som jeg har spillet i siden da.

Der spillede jeg noget u17 og u19 2. divison inden jeg før tid blev rykket op i 1. senior 2 divisions truppen hvor jeg begyndte at tro jeg måske kunne gøre mig en karriere på fodboldplanen, da jeg var 19 år gammel og motiveret.

Jeg har spillet utrolige mange positioner men ligger primært på den defensive midt og læser spillet og rydder op. Jeg skal helst ikke for langt frem på banen fordi mål er jeg ikke glad for at score – jeg kender mine begrænsninger og det er egentlig nok også derfor jeg  spiller i Danmarksserien lige nu, hvilket jeg er taknemmelig for ift. at kunne kombinere fodbolden med mit arbejde – som er noget af en udfordring!”

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *