Runde 3 af årets Fifa Teams Challenge er netop overstået, igen uden større overraskelser.

I gruppe 1 har vi to hold, der endnu er ubesejrede, nemlig FIFA Team Kony’s Slaver og FIFA Team Copenhagen. De vandt med hhv. 8-0 og 7-1, begge to storsejre. Den sidste kamp i puljen stod mellem Underdogs og FIFA Team Kolding, og den endte Underdogs med at vinde 5-3, dog også på grund af misforståelser mellem de to parter. I gruppe 2 har vi to 8-0 sejre, den ene med Tricked eSports over FIFA Team Støvring og FIFA Team Fyn vandt over Red Rockets Rømø. Dog var der også misforståelser mellem FTF og RRR.

Vi har interviewet to hold fra hver pulje, og har fået følgende udtalelser:

Mads ‘Chamakh’ Strack fra FIFA Team Kony’s Slaver:
Hvor tilfreds er du med dit hold efter 3. runde?
“Jeg er rigtig tilfreds med truppen, i og med at jeg ikke havde forventet vi ville spille så sublimt i de første runder. Jeg tror også vi vil ende i top 2, men det bliver en svær kamp imod FIFA Team Copenhagen, da alle deres seeds er utroligt stærke.”

David ‘Prozac’ Merkistein fra FIFA Team Copenhagen
Kan I vinde jeres pulje?
“Runde 3 blev en svær omgang men endte heldigvis med endnu 3 point. Det var dejligt at slå en af de andre mere kendte teams. Det ligner dog lidt en afgørelse i sidste runde om hvem der skal tag første pladsen. Det kan blive en gyser!”

Mathias ‘Ultimate-RMFC’ Bredo fra Team Sønderjylland
Hvordan synes du denne runde er gået i forhold til jeres forventninger og hvad synes du om jeres knapt så gode start?
“Vores forventninger var at tage de 3 points mod FIFA Team Midtjylland, så det er skuffende at vi smider det væk til allersidst. Vi forventede at vi kunne spille op med nogle af de helt store, men det gik bare ikke som planlagt. Det er en meget dårlig start vi har fået , men jeg har forventninger at vi stadig kan slå de to sidste hold i vores pulje, så jeg håber på vores hold kan holde hovedet højt og kæmpe for de 6 points der venter derude. Det er nogle stærke hold vi har mødt, nogle af de allerbedste i Danmark, men det er stadig en skuffende start.”

Marcus ‘Cock’ Kok fra FIFA Team Støvring
Hvordan synes du 3. runde er gået ift. jeres forventninger, og hvordan er jeres chancer for at komme til top i jeres pulje?
“Jeg vil gerne sige at vi gik ind til denne runde som klare underdogs, men vi vidste at Tricked eSports er en sværere modstander end FTM og RRR. Vi taber desværre kæmpestort, men jeg tror stadigvæk på at vi går videre fra gruppen. Chancerne er rimelig store da vi har vundet 2 ud af 3, og dem vi tabte til var som sagt Tricked, som jo er klare favoritter. Men kampen om andenpladsen bliver imod FIFA Team Fyn.”

Grupperne er nu opdateret, og ser således ud:

Selvom nogle hold virker sikre, kan der stadig nå at ske ting i tabellen, der rykker på magtbalancen. De næste kampe er allerede i gang, så sørg for at følg med her på siden for alle opdateringer!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.