Hvis man har holdt godt øje til Sports-Gamings turneringer på det seneste, har man kunnet se Kristoffer Smedstrup være lidt ude af sig selv. Dette er fordi han, langt om længe, har fået en professionel kontrakt. Det er det store amerikanske hold Team SoloMid, der har smidt en kontrakt efter ham. Vi har snakket med Kristoffer om hans tanker i forhold til skiftet.

“Stort tillykke med kontrakten! Hvad står fremtiden på?”
“Mange tak, det var også på tide. Jeg føler at jeg har masser af tid til at forbedre mig, jeg er jo stadig ung. Det viser mine seneste store resultater også – især Dan’s Pool Hall FIFA Series, hvor jeg får ranglistepoint, er værd at drage frem. At TSM giver mig en kontrakt viser jo også bare, at andre endelig indser hvilke evner jeg har.”

“Hvor meget kommer du til at rejse frem og tilbage fremover ift. turneringer?”
“Siden det er en amerikansk organisation, der har hentet mig, er det jo vigtigt, at jeg rejser meget til USA for at promovere FIFA derovre. De vil gerne skabe et professionelt samfund omkring en af verdens topspillere, som i dette tilfælde er mig.”

Vi har desuden også lavet et interview med ejeren af det amerikanske hold, Andy ‘Reginald’ Dinh, som vi har oversat til dansk:

“Tillykke med tilføjelsen af jeres første FIFA-spiller. Hvad forventer I af Kristoffer?”
“Mange tak! Vi forventer en del af Smedstrup. Han er jo blandt verdens bedste spillere, og har utroligt stort udviklingspotentiale – det siger han i hvert fald, men jeg kan ikke forstå dansk, så jeg ved ikke om det er sandt.”

Ny smed copy“Når man henter en helt ny del til en eSports-organisation må man vel forvente at det er et sats. Har I lavet et stort sats ved at hente Smedstrup?”
“På ingen måde. Kristoffer er en utrolig flot fyr på det billede, han har sendt os, så vi regner med at trøjesalg skal være med til at bringe omkostningerne hjem. Desuden ved vi at amerikanere ikke er specielt gode til FIFA, så Smedstrup vil være med til at dominere scenen i lang tid fra nu af.”

Billedet Smedstrup sendte kan ses til højre.

Vi nævnte desuden også i overskiften, at Sports-Gaming skifter ejer. Da Kristoffer Smedstrup ikke længere har tid til at køre biksen, har han set sig nødsaget til at sælge Sports-Gaming – og den rigtige ejer fandt han i form af Aalborg Zoo. Vi har igen haft fat i Kristoffer for at spørge ham lidt omkring salget.

“Hvorfor faldt valget lige på Aalborg Zoo af alle?”
“Vi har arbejdet meget sammen med Aalborg Zoo bag scenen, og derfor var det absolut den bedste mulighed. De vil absolut også kunne få Sports-Gaming til at vokse i fremtiden med deres store ambitioner. De regner med at indrette et helt FIFA-område i parken, hvilket forhåbentlig skal være med til at udvide sporten.”

Vi har desuden også talt med direktøren for Aalborg Zoo, Henrik Johansen:

“Hvilke tanker har I gjort jer om opkøbet?”
“Vi ved at FIFA er en eSport, der er i konstant vækst. Det bliver kun større i Danmark, mere eller mindre takket være Sports-Gaming. Derfor var det stort set ikke en overvejelse for os. Vi byttede lige over for ubegrænset adgang til parken for livstid og en kælelama til familien Smedstrup, så vi føler, at vi har lavet en god byttehandel.”

“Hvilke tiltag vil I sætte i gang fremover på den danske FIFA-scene?”
“Vi har allerede talt med de andre zoologiske haver, og har sat i gang i en helt ny turneringsrække, FIFA Zoo Open, hvor vi satser stort. Vi har lavet eksklusivaftaler, der sikrer en af de største turneringsrækker i verden nogensinde.”

Vi glæder os til at se fremtiden – uanset hvad skal der lyde en stor tak til Kristoffer Smedstrup for sit store arbejde for communityet i Danmark. Ser du store chancer for Smedstrup på den internationale FIFA-scene? Og glæder du dig til FIFA Zoo Open?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.