Det blev den unge Daniel ‘Shoppen-dk’ Melgaard, der endte med at tage sejren i årets sidste udgave af Geekunit.dk Winter League, inden finaleturneringen altså går i gang. Turneringen har været domineret af især Pilm og Mohamad Al-Bacha, men det skulle altså vise sig at være ingen af de to, der løb med sejren i denne udgave.

Det var altså også en velbesøgt turnering med flere dygtige deltagere, blandt andre Mohamad Al-Bacha og Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg. Dog skulle det vise sig, at den ellers altid stabile Lars måtte se sig slået af netop dagens vinder af turneringen med de imponerende cifre 4-1. Daniel tog sig desuden af Mohamad Al-Bacha i semifinalen, hvor han altså kun havde Anders Dammand tilbage i finalen. Denne finale skulle vise sig at blive lidt tættere i cifrene, og ‘Shoppen-dk’ trak sig sejrsrigt ud af finalen med en 2-1 sejr, og samtidig 150 kr. + SteelSeries Flux Pro fra Geekunit.dk. Vi fangede Daniel til et kort interview om sejren.

Jeg er meget tilfreds med at have vundet Winter League, efter at have tabt sidste uges SG-finale. Jeg havde ikke selv sat mig i favoritposition til at vinde turneringen, men jeg forventede helt sikkert på at nå langt. Imod Bacha fik jeg en fin possesion, men jeg havde dog også marginalerne med mig, og det var en kamp som kunne ende begge veje. Imod Lars havde jeg 4 chancer, og scorede 4 mål, mens Lars havde mange chancer igennem kampen, men ikke fik dem udnyttet ordenligt. Jeg håber selvfølgelig på at vinde finaleturneringen, men når der er spillere som Fredberg, Bacha og Lars med i turneringen ved jeg, at jeg skal ramme topniveauet, for at kunne slå dem ud.

Finaleturneringen skal spilles d. 14/2, og samtlige spillere skal have meldt deres ankomst inden d. 7/2. Det endelige leaderboard kan ses på linket her, hvor man altså også kan se de 16 finalister.

Hvem tager sejren i finalen?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.