Den danske FIFA-stjerne, August ‘Agge’ Rosenmeier, har i dag indgået en kæmpe aftale med Splay Danmark, der skal hjælpe den tidligere verdensmester med at udvikle sit brand samt øge de mange, kommercielle muligheder.
En splitny aftale mellem begge parter har resulteret i, at August ‘Agge’ Rosenmeier fra dags dato er blevet en del af Splay Danmark og Splay Networks, som fremover skal samarbejde med FIFA-stjernen.
Splay Networks er førende i Norden indenfor influencer-marketing på tværs af sociale kanaler og repræsenterer Danmarks absolut største influenter på YouTube, Instagram, Snapchat og Facebook.
Og nu kan Paris Saint Germain-spilleren altså tilslutte sig den store familie bestående af allerede velkendte og prominente, danske ansigter på de sociale medier, da han her tirsdag morgen har indgået en aftale om at blive den nyeste influencer for virksomheden, imens han selv får udbredt et stort netværk samt rådgivning af nogle af landets bedste til at sælge sit eget navn som et brand.
“For Splay i Danmark er det af stor vigtighed, vi konstant udvikler og engagerer de største influenter på sociale medier. August har i vores øjne et meget stort potentiale som influencer og i gaming-kredse ikke mindst.
I vores øjne er han E-sportens svar på Ronaldo, og med den hast, E-sport vokser på på verdensplan, er dette et samarbejde med internationale udsigter og muligheder. August skal naturligvis fortsætte sin karriere som FIFA-spiller, mens vi i Splay-regi skal hjælpe ham med at udvikle hans platforme, branding og øge hans kommercielle muligheder,” udtaler Martin Hell, Head of talent i Splay Danmark, i pressemeddelsen denne formiddag.
Glad for at blive en del af Splay som er Nordens største YT-Netværk! 🔥🔥
Link til pressemeddelelse – https://t.co/IA9OKEqaaF pic.twitter.com/8CqrOxf7gu— Agge (@AggeRosenmeier) March 28, 2017
Det bliver spændende at følge det nye samarbejde tæt, som med sikkerhed nok skal drage fordele for både August Rosenmeier med brandingen af sit eget navn og for Splay Danmark, der nu har fået en af verdens mest berømte eSport-udøvere indendørs.
Husk at følge med her på siden, hvor vi er i færd med at indsamle kommentarer fra hovedpersonen selv.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!